Gør verden bedre – skriv en sang
Få hjælp af den prisbelønnede komponist og sangskriver: Viggo Steincke. Menneskerettighederne fylder 70 år, og det er vores tema. Sarah Scott Ford kommer med input omkring Amnesty International – hvad de står og arbejder for – hvad vores sange kan bidrage til, og giver os lidt historisk baggrund om fødselaren.
Mød op søndag den 4/11 kl. 14.00 i søjlesalen, Skellet 29, Næstved. Når vi skilles kl 17.30, har vi sammen lavet nogle sange. De skal selvfølgelig synges denne eftermiddag, men også ved et senere arrangement i starten af 2019. Sangene sender vi naturligvis også ind til Amnesty International.