M.C. Hansen I GODT SELSKAB
Med Marc Facchini, Jacob Chano, Jonas Dissing ogSolsort
folk roskildes bud på en fantastisk “Spil Dansk” aften
En aften i fælleskabets ånd og den gode sangs tegn under ledelse af kapelmester M.C. Hansen.
En enestående aften, hvor ingenting er planlagt og alt kan ske. Når kunstnerne er hinandens backing band og synger med på hinandens sange.
Marc Facchini er ikke bare en af landets mest interessant visesangere lige nu, han er en af landets mest interessante kunstnere og den oplagte arvtager, nu hvor CV Jørgensen har sendt sig selv på førtidspension
Solsort – som er Betina Følleslev – blander nordisk folkemusik med eksperimenterende pop i stil med Sorten Muld og Under Byen.
Det legendariske familieband Dissing, Dissing Las og Dissing behøver ingen særlig præsentation. Sangskriver og guitarist Jonas Dissing vil byde på sange fra sit store bagkatalog.
Aftenen ledes af kapelmester M.C. Hansen og hans faste makker Jacob Chano.