Kalender
Spil Dansk Ugen · 26. oktober – 1. november 2026
Find dansk musik tæt på dig
Koncerter, fællessang, skoleprojekter og meget mere — det meste er gratis.
-
Pop Randers C
Shu-bi-dua 2.0
Shu-bi-dua 2.0 indtager Ridehuset til en sand folkefest, når bandet lader 78'eren genopstå fra ende til anden - krydret med en gedigen omgang greatest hits fra det imponerende bagkatalog. Spørger man passionerede Shu-bi-dua-fans om deres yndlingsalbum, vil der utvivlsomt være delte meninger. For mange vil det være som at skulle vælge mellem sine egne børn. Er man til 3'eren med 'Hvalborg'? 4'eren med 'Vuffeli-vov'? Eller måske 7'eren med 'Midsommersangen'? Alle sammen gode bud. Blandt medlemmerne af nationalorkestret er der dog ingen slinger i valsen - svaret falder prompte: 78'eren. "Det er vores bedste album, hvis du spørger os," siger Shu-bi-dua-legenden Michael Hardinger. I efteråret 2026 giver Shu-bi-dua 2.0 koncert i Ridehuset på Værket, hvor konceptet er soleklart og strikket knivskarpt sammen med ét for øje: Der skal skabes en regulær folkefest! Koncerten bliver ren 78'er-nostalgi, idet samtlige sange fra denne bandets femte studieudgivelse udgør aftenens første afdeling, inden den grande finale sættes i gang med greatest hits fra Shu-bi-duas mildest talt imponerende bagkatalog. "78'eren er pladen, hvor vi for alvor jokkede speederen i bund," siger Michael Hardinger, der peger på tre ikoniske sange, som på hver sin måde definerer albummets storhed. "'Den røde tråd' er vores mest kendte sang, 'Knuden' er vores sjoveste sang, og så er 'Danmark' landets næstbedste nationalsang." Som på den store Shu-bi-læums-tour i 2023 får bandet selskab af TV-læge og indehaver af en uofficiel doktorgrad i Shu-bi-dua-universet, Peter Qvortrup Geisling. "Den energi, drengene udleder, når de fyrer alle deres klassikere af, kan ikke forklares ud fra et medicinskfagligt perspektiv. Det skal opleves. Vi glæder os så meget til at samle tre-fire generationer under samme tag og sammen med jer skabe aftener, I sent vil glemme," udtaler doktor Geisling
kr. 400 Føj til kalender
-
Dansktop Mariager
Giro 413
Ikke offentligtUnder Spil Dansk besøger Randers Teater en række plejecentre med forestillingen Giro 413. Her tager skuespiller Lisbeth Knopper og musiker Jacob Venndt publikum med tilbage til en tid, hvor radioen samlede familien, og Giro 413 var en fast del af mange danske hjem. Gennem musik og fortællinger vækkes minderne til live med plads til både nostalgi, genkendelse, fællesskab og måske lysten til at synge med på nogle af de velkendte melodier. Plejecenterturnéen fortsætter helt frem til den 30. oktober og er blevet mulig med støtte fra ELRO Fonden og Randers Kommune.