Sangens Hus afholder en konference på baggrund af en undersøgelse – kortlægning af dansk korliv – som netop er færdiggjort og klar til offentliggørelse. Ved konferencen deltager Augustinus Fonden, som har finansieret undersøgelsen. Ligeledes deltager Videncenter for sang og Epinion som begge har været partner i tilrettelæggelsen af undersøgelsen. Sangens Hus ser frem til at kunne dele en masse interessante informationer om korlivet i Danmark. Deltagelse i konferencen kræver forudgående tilmelding da der er begrænset plads.