Som en del af Spil Dansk Ugen giver Astrid Schick middagskoncert på biblioteket.
Hun fremfører egne numre og koncerten byder på både danske og engelsksprogede tekstuniverser. Sangerinden går på MGK på Frederiksberg, og har sangskrivning som hovedfag.
PROGRAM:
12.00-12-20: Astrid Schick med Lukas Karlsmose Boel på kor og guitar.
Astrid Schick er en spirende sangerinde og sangskriver, der med rødder i den amerikanske folk/rock, formidler ungdommens smeltegryde af melankoli, begær og længsel gennem narrative sange. Astrids unikke stemme tager dig i hånden gennem et univers af fængende melodier og vokalbårne arrangementer. Med sig live, har hun Lukas Karlsmose Boel på guitar og kor. Du kan allerede nu få en forsmag på Astrids musik på Soundcloud.
Fri entré
Spil Dansk Ugen – musiklivets festuge – fejres over hele landet i uge 44 med fokus på musik og masser af koncerter. Musikken kan være i alle genrer og på alverdens sprog, blot den er skabt eller produceret af danske komponister og sangskrivere.
Mere om Spil Dansk Ugen: https://www.spildansk.dk/