John Enevoldsen synger Vagn Holmboes sangcyklus: Moya – 7 japanske sange op. 57. Dansk musik fra det 20.århundrede.
Vagn Holmboes sangcyklus Moya fra 1952 er komponeret over 7 japanske digte. Holmboe realiserer teksterne i korte, flygtige former, helt ovre i det aforistiske.
Hans typiske knaphed når det ekstreme i de syv Moya-sange, som er hans mest markante værk for sang og klaver. Holmboe skrev sangene til digte, han havde fundet i en dansk antologi, oversat af Carl Kjersmeier. Der er langt til Japan, og i Holmboes udlægninger kommer der tydelige nordiske kulører ind over digtene. Hans egen nøgterne introduktion til sangene lød: ”Moya er japansk og betyder noget i retning af ”tåge”. Japansk musik er ikke søgt efterlignet, men der er i nogle sange en let antydning af den gennemsigtige Koto eller Shamisen musik, som er typisk japansk.”
Kodeordene hos Holmboe er tåge, aften, nat, sne og død. Musikken går på opdagelse i en nyskabende type akkompagnement, der sammen med de meget enkle melodilinier giver den eksotiske virkning.
I de fire første sange fungerer klaveret nærmest som et knipset strengeinstrument og sangstemmen som en fløjte.
I cyklussens centrale sang, Døden, er musikken koncentreret til det yderste. Den er et intenst og besværgende recitativ, hvor sangen står stort set helt alene. De mørke skygger i digtene bliver dog liggende, og i den sidste sang, Sneen, går bevægelsen med uundgåelige skridt mod alderdommens afslutning på livet.