Lørdag den 26. oktober kommer Mikkel Ploug (f. 1978), en moderne dansk jazzguitarist i L.A. Rings Atelier. Han spiller denne dag en minikoncert med bl.a. improvisationer på baggrund af udvalgte Ring-malerier. Konceptet hedder ”Jazz at the Museum” og er støttet af Roskilde Kommune som led i Spil Dansk-ugen, der finder sted over hele landet i den følgende uge. Koncerten er i to sæt á 30 min. – kl. 14.30 og 15.30 – og er gratis. Man kan høre det ene eller begge sæt. Først til mølle, maks. 25 gæster pr. gang. Almindelig entré til huset (25 kr., medlemmer og børn gratis).
Gratis billet til koncerterne kan afhentes på dagen fra kl. 12.
– Mikkel Ploug har slået sit navn fast på den internationale jazzscene med turnéer i 22 lande, 13 udgivelser på internationale pladeselskaber og over 2 mio. streams af sin soloudgivelse ”Allevation”. I 2019 har han turneret med sin trio i USA.