I september måned udloddede Esbjerg Kommune via sin Facebookside en gratis hjemmekoncert til en borger. Den heldige vinder blev Leila Krüger, som med disse ord sikrede sig en musikalsk oplevelse med Veronica Mortensen: “Vi er en lille flok pensionister/efterlønnere, der mødes til et efterårskomsammen denne dato, så det vil være fantastisk, hvis vi er heldige med en koncert”. Og det var de så – heldige altså!