Det er gået hurtigt siden bandet i januar 2016 spillede deres første job som support for Liss på et udsolgt Jazzhouse.
På dette års Spot Festival gav Franske Piger en koncert som Soundvenue udråbte som en af lørdagens bedste.
Efter en udsolgt forårskoncert på Stengade I Kbh, sommerens festivaler på bl.a. Roskilde Festival, byder Franske Piger op til dans på Loppen.
16. juni lander Franske Pigers debut EP.
Deres første single ‘Bedringskys’ blev udgivet i slutningen af marts. Nummeret gik direkte i rotation på P6 Beat og landede også på P3’s Barometerlisten, hvor den har ligget i de maximale 8 uger.
Lydbilledet er præget af synthesizers, båndstøj og en simpel, men naturlig DIY tilgang til musikproduktion. Sangene bevæger sig et sted mellem noget fængende og støjende, der tydeligt bærer præg af en umiddelbar og undersøgende tilgang til sangskrivning
Over 25 koncerter i løbet af 2016, 5 hjerter i Politiken for deres 3 tilgængelige Soundcloud-singler og masser af interesse fra både medier og musikbranchen i Danmark.
I januar 2017 modtog bandet også lokal hæder da de blev tildelt Odense Live Talentprisen. Prisen er tidligere givet til navne som Mø og Kissaway Trail.