Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Folkeklubben – Skråen, Royal Stage i Aalborg

5. november 2021 kl 20:00 - 22:30

kr.325

Oplev “Børn Af Den Tabte Tid” og Folkeklubben i Skråens Royal Stage den 5. november 2021!

At forestille sig, at de tre medlemmer i Folkeklubben – der nu udsender nyt album, drager på turné og i det hele taget er aktivt tilstede i en hypermoderne nutid – har vandret lyslevende rundt i Danmark i 1987 – gået i skole, spillet fodbold, været en del af familie og samfundsstrukturer – dét er, i følge bandet, en vild tanke:

”Når vi kigger på vores opvækst i 80’erne på billeder eller ser klip fra datidens tv virker det som et fjernt og ukendt Truman-show: det er godt lavet, men det har intet med i dag at gøre. Og dog er det en del af os. Vi er børn af den tabte tid”,lyder det fra Kjartan Arngrim, Rasmus Jusjong og Rasmus Dall, der tilsammen udgør Folkeklubben.  

Og netop tiden som faktor – i det indre liv, i historien og i samfundslivet – er omdrejningspunktet på det nye udspil; en plade som er skrevet på dén erfaring, at verden som du kender den, før du ved af det, er væk og borte for altid. Som dé skibe der forliser uden at efterlade andre spor end falmede billeder.

Med dette femte album er Folkeklubben klar til at møde verden, hvordan end den har tænkt sig at tage sig ud. Klar til at udsende sit 5. album på 9 år. Klar til at spille for hvem og hvor det er muligt, når bandet atter tager på landevejen i starten af det nye år. For netop det er Folkeklubbens DNA, og således synes titelsangens afslutningsreplik uforvarende at gælde og slå med dobbelt kraft:

Det er en ny tid. Og vi står i grunden lige der, hvor vi altid gerne har villet være.

Detaljer

Dato:
5. november 2021
Tidspunkt:
20:00 - 22:30
Pris:
kr.325

Arrangør

Skråen i Nordkraft, Aalborg
Telefon
98 12 21 89
E-mail
line@skraaen.dk
Se Arrangør hjemmeside

Sted

Skråen i Nordkraft, Aalborg
Kjellerups Torv 5
Aalborg, 9000
+ Google Maps
Telefon
98 12 21 89
Se Sted hjemmeside