Som en del af den årlige fejring af dansk musik kaldet ”Spil Dansk-ugen” tilbyder vi alle sangglade mennesker at mødes på biblioteket hver dag i uge 44 for sammen at synge en håndfuld gode danske sange.
Idéen med at mødes og synge sange i fællesskab opstod for et år siden, da biblioteket fejrede ”Spil Dansk-ugen” i 2017, og siden da har sangglade mennesker mødtes på Næstved Bibliotek hver fredag kl. 10 og sunget sange fra Højskolesangbogen.
Det er dette tilbud, som i uge 44 udvides til hele ugen (mandag-fredag), og sangene bliver en blanding af sange fra Højskolesangbogen og andre danske evergreens.
Vi mødes kl. 12 på Korskilde bibliotek.
Kom glad eller bliv glad, når du først har fået rørt din indre ”sangmuskel”!
Det er gratis og uden tilmelding.