Carl Nielsen-Kvintetten startede samarbejdet i 2006 og har siden spillet utallige koncerter på diverse festivaler i Danmark. Som individuelle musikere har de rakt langt ud over landets grænser og høstet roser for deres spil. De bliver ved med at holde fast i en kontrolleret, men yderst livlig stil og er ikke bange for at komme langt ud over scenekanten. I 2015 vandt Carl Nielsen-Kvintetten 1. prisen samt prisen for bedste fortolkning af Carl Nielsens musik ved den meget prestigefulde Carl Nielsen International Chamber Music Competition, som blev afholdt i DR Koncerthuset.
Program:
Carl Nielsen: Maskarade: Hanedans (arr. Kenny Staškus Larsen)
Salvatore Sciarrino: Il Silenzio degli oracoli (Oraklernes stilhed)
Ludwig van Beethoven: Kvintet, Op. 103
Carl Nielsen: 2 danske sange (arr. Philip Faber): Jens Vejmand & Solen er så rød, mor
Carl Nielsen: Blæserkvintet, Op. 43
Arrangør Furesø Musikforening
Koncerten er desuden en del af Spil Dansk i Furesø.
Unge under 25 år gratis adgang.