I 2015 debuterede hun som solist og har igen i 2020 udgivet et album med stemningsfulde numre, der bevæger sig inden for soul, rock, blues og pop universet.
Gry Harrits sange behandler ofte temaer i menneskelivet, som er præget af opbrud og bevægelse.
Der hvor livet slår krøller og hvor det til tider gør ondt.
Det giver hendes sange kant og historierne bag sangene folder hun gerne ud ved denne koncert – en stemningsfyldt aften med dansk musik på Paletten.