Babysalmesang er for de helt små mellem 0 og 10 mdr. og deres voksne. I kurset kan man hente inspiration til, hvordan man selv kan synge, danse og lege musik og livsglæde ind i barnet. Der kræves ingen forudsætninger..
Alle kan være med J Babysalmesang er en sjov og utraditionel måde at udvide sit sang- og salmekendskab på, i et herligt samspil med sit barn og andre forældre og børn. Vi synger og danser til både gamle salmer og nyere småbørnssange, flyver med tørklæder, vugger, bruger rasleæg mm. Alt sammen i en hyggelig og afslappet atmosfære i kirkerummet. Bagefter er der mulighed for en forfriskning i Clemenshuset. Det musikalske samvær styrker det intense nærvær barn og forældre imellem og er med til at udvikle barnets sanser, sprog og følelsesliv. Musikpædagog Birgitte Debel Krag, Randers Musikskole leder forløbet. Hvem? Småbørn mellem 0 og 10 mdr. og deres Voksne. Hvornår? 11 tirsdage kl. 11.30-12.15 (minus tirsdag 13/10). Start 8. september Hvor? Sct. Clemens kirke, Parkboulevarden 15, 8900 Randers C Pris? Gratis Tilmelding, er nødvendigt pga. begrænset deltagerantal, til: Kirkekontoret tlf. 8712 4110 eller mail: kirkekontor@sct-clemens.dk