Vokal: Mille Liendgaard. Kor: Marie Liendgaard. Produceret af Kay Music v/ Kasper Holm Larsen. Tekst: 4. kl. Brattingsborgskolen. Melodi: Simon Kvamm.
Bedømmelsesudvalget i konkurrencen gav denne begrundelse for valget af “Hvis vi er mange nok”:
“Sangteksten er skrevet af en skoleklasse og dét kan mærkes. Den er skrevet i fællesskab og handler om fællesskab. Det er en ægte ”vi”-sang. Teksten emmer af børnekraft og udtrykker omsorgsfuldhed og optimisme, men det er også en sang, der tager tingene alvorligt. Teksten er kamplysten og peger fremad og opfordrer til handling. Det er en sang skrevet af børn til børn om deres fælles fremtid, og man kan nærmest høre et børnekor for sig, der giver verden en kærlig opsang.”
Vindersangen blev sunget overalt i Danmark ved ALSANG-arrangementer omkring 4. maj og særligt i uge 35 2021 .
Præmien til eleverne i 4. klasse var en eksklusiv koncertoplevelse i DR Koncerthuset til en samlet værdi á 25.000 kr.