Tundra
Med den karismatiske vokalist Sofie Trolde i front har Tundra spillet en lang række anmelderroste koncerter. Foruden en anseelig række danske spillesteder har Tundra blandt andet optrådt på Reeperbahn Festival i Hamborg, SPOT festival, Smukfest, Nibe Festival, Det Turkise Telt og har gjort sig bemærket ved at udfordre koncertformatet med optrædener på unikke locations, såsom Thingbæk Kalkminer, Nordsøen Oceanarium, Redningshuset i Lønstrup og i det kirkelige rum. I 2019 udgav Tundra et selv betitlet debutalbum og kom med godt 30 koncerter rundt i alle landets afkroge og begejstrede et aldersmæssigt bredt publikum med deres energiske og smukke folk-pop. Tundra har gennem de sidste år fået lov til at bruge en række af landets kirker som øvelokale og æstetisk refugium. Det er der kommet en masse ny og fantastisk musik ud af på dansk under albumværket “Alle er Barn af Noget eller Nogen”.
Spil Dansk DUO | |
Alternative, Folk, Pop, Spirituel Nordisk Folkpop
|
|
Seniorer, Unge, Voksne
|
|
Download pressefoto |
Video
Det kan i forvente
‘En musikalsk samhørighed og ekstase’
Publikum kan forvente en nærværende, anderledes og udfordrende koncertoplevelse, hvor det danske sprog og et unikt musikalsk tonesprog går op i en højere enhed. Tundra mestrer både sjælen i den nordiske musik, asiens spirituelle klange og et moderne syn på 60er-og 70ernes nostalgiske pop-og rockkultur. Harper, indiske instrumenter, akustisk klaver og percussion møder analoge synths, Würlitzer og elektrisk guitar og forenes gennem Sofie Trolles stærke vokal. Tundra insisterer på at hver enkelt koncert skal være unik og lader derfor rummet og publikum være en vigtig medspiller i den samlede oplevelse, hvor der både er plads til begejstring, forundring og ekstase.