Tumult
Orkestret har været en grundlæggende del af den danske folkemusikscene i de sidste 20 år og har udgivet fire roste og prisnominerede albums: Walle Gnav (Go’ Danish Folkmusic 2001), Kværn (Go’ Danish Folkmusic 2004), Aldrig får jeg fred (Go’ Danish Folkmusic 2008) og Den bagvendte (Go’ Danish Folkmusic 2014).
Spil Dansk For Alle | Spil Dansk Band-koncerten | |
Americana, Folk, Viser, Dansksproget FolkRoots eller Elektrisk folkemusik
|
|
Børn, Unge, Voksne
|
|
Download pressefoto |
Video
Det kan i forvente
Dansk folkemusik fra den nordiske undergrund hvor genrer flyder naturligt sammen. Ny og traditionel folkemusik som orkestret de sidste 20 år har udviklet med deres helt personlige udtryk og dokumenteret på fire prisnominerede albums. Tumults tekster har deres helt særlige twist med historier som appellerer til den indre billedmager – ofte med et skævt omkvæd som er nemt at synge med på.
Djævelsk dansant og velspillet så englene synger.
En performance, hvor man tydeligt fornemmer at her er tre spillemænd der står last og brast og giver sig selv for hinanden og publikum. Hvor end de spiller skaber de tumult på dansegulvet og undervejs lades publikum ikke i stikken, da Tumults smittende glæde og engagement inviterer alle med til festen.
Vi tilbyder også et danseelement som vi kan lave som en del af koncerten. Fungerer fantastisk som en icebreaker og til at få folk på dansegulvet: Folkedans / Tumultkarusselen / Rundtossedans. Ja kært barn har mange navne, og Tumult elsker at spille og instruere folkedans. Har I lyst til at lave nogle fællesdanse, så får I al den hjælp I kan ønske jer og så lover Tumult at det ikke bliver for svært. Varighed typisk 45-70 min.
Tumult:
Jørgen Dickmeiss; violin, mandolin, bodhran, vokal
Mikkel Grue; akustisk guitar, elektrisk guitar, dobro, kor
Jens Kristian Dam; trommer, perkussion, synths, kor