Trubaduren
Trubaduren er et folkeligt orkester, der spiller stemningsfuld, dansksproget originalmusik, der giver associationer til alt fra Buenos Aires støvede fortovsrestauranter til Aarhus brostensbelagte torve og det jyske frihedsideal. ”Trubadurens” relaterbare tekster vækker begejstring hos unge som gamle og deres karismatiske live-optrædener har sendt dem hele landet rundt de sidst 10 år! Siden 2015 har de spillet mere end 200 koncerter på alt fra hipster-festivaler til husbåde, sølvbryllupper, forsamlingshuse, gadefester og regionale spillesteder landet over.
Trubaduren har udgivet 3 albums – Det går jo godt (2018), At danse moderne (2020) og Et Stille Ord (2025) der har været ugens album på DR P8 jazz og i ration på DR P5.
| Spil Dansk For Alle - kvartet | Spil Dansk For Alle - trio | Spil Dansk For Alle - duo | Spil Dansk Band-koncerten - kvartet | |
|
Jazz, Rock, Viser
|
|
|
Børn, Seniorer, Unge, Voksne
|
|
| Download pressefoto |
Video
Det kan i forvente
Trubadurens krøllede univers er fyldt med uforløste romancer, udlængsel, dagdriveri og den altid tilbagevendende trang til nattens søde druer, som hældes i bossa-bowlen og blandes sammen til en farligt god kaffepunch. Hverdagsbanaliteterne får lidt tiltrængt farve i kinderne, når de slår følge med de lavthængende sydfrugters pulserende optimisme; lige fra sambaens lystige og dansable udskejelser til bodegabossaens beduggede chassé.
Det seks mand store band er kendt for deres karismatiske og underholdende live-optrædener. Den uhøjtidelige jyske charme får lov til at sprede sig ud i alle jammerkroge, mens der bygges bro mellem drømmen om livet på de støvede fortovsrestauranter i Rio til de barske realiteter på de toppede brosten i København. Det aarhusianske band henter deres inspiration hos en lang række af nordiske kunstnere, som bl.a. Cornelis Vreeswijk, Otto Brandenburg og Søren Kragh-Jakobsen mfl.
Siden de begyndte at smøre deres højtbelagte, dansksprogede rundtenommer af samba, bossa nova og folkelig rock, har Trubaduren efterhånden fået kultstatus i det aarhusianske bymiljø. Derudover har de spillet på en lang række festivaler og spillesteder i hele landet og udgivet flere albums; deres debutalbum ‘Det Går Jo Godt’ (2018), ‘Live fra Ris Ras Filliongongong’ (2019), ‘At Danse Moderne’ (2020) og i det tidlige forår ‘25 blev de atter aktuelle med deres tredje studiealbum, ‘Et Stille Ord’, som sågar blev ugens album på P8 Jazz.
Trubaduren & hans Rockband er:
Tobias Stjernholm – Sang, Mundharmonika & Trompet
Rasmus Bak Christiansen – Spansk Guitar
Rune Kragh – Harmonika & Percussion
Tobias Granum – Trommer Martin Vollertsen – Klaver Jeppe Abildgaard – Elbas