TØRSTIGE POETERS KLUB
Fritidsorkestret ‘Tørstige Poeters Klub’ startede en novemberaften for et par år siden hvor de to poeter, Jan Svarrer og Jannik Fuglsang satte sig for at skrive en række nye sange der bragte lytteren rundt i samfundets kringelkroge og storbyens inderlommer. Små og store historier fra nutidens Danmark med sjæl og poesi…og et tilpas stænk humor. Altsammen i et sprudlende dansk tekstunivers og sat i en rock/folk/blues-baseret ramme.Det kom der 12 skønne numre ud af der alle udkom i 2024 på albummet ‘Sort Vinyl’ (og ja, albummet udkom naturligvis også på vinyl) i sammenspil med de to kompetente musikere Kristian Lassen på Fender Rohdes og Peter Dombernowsky på trommer.Jannik Fuglsang der til daglig er den ene halvdel af teater/show og revyforfatter-teamet Vase/Fuglsang er med på bas og kor mens Jan Svarrer der ellers er komiker skuespiller foredragsholder og revyforfatter her er med som forsanger og guitarist. Og så har de ovenikøbet lokket deres gamle kammerat Mek Pek til at producere albummet.
Spil Dansk For Alle - kvartet | |
Soul, Folk, Rock
|
|
Voksne
|
|
Download pressefoto |
Video
Det kan i forvente
Koncerterne med Tørstige Poeters Klub er stemningsfulde, poetiske og humoristiske. Musikalsk underholdende og med nerve og kant. De fire rutinerede musikere skaber en rustik og intim atmosfære der er perfekt til mindre spillesteder festivaler teatre og kulturhuse.