Stine Liebman
Jeg er uddannet rytmisk musiker med sang som hovedfag på Syddansk Musikkonservatorium i 2014.
Jeg har en efteruddannelse i stemmerehabilitering fra Anne Rosing Instituttet, og har også en internationalt anerkendt certificeren som NeuroCoach og Mentaltræner, hvor jeg især abejder med musikere.
Jeg lever som udøvende kunstner og spiller omkring 50 koncerter om året både som solo, duo, trio og med fuldt band.
Derudover er jeg ansat som sanglærer på to musikskoler, laver voice-over til reklamer, underviser i teambuilding og skriver og udgiver musik i eget navn. Jeg har udgivet 2 EP’er og er igang med mit første fulde album.
I 2020 stiftede jeg GrownUp Gold, som et initiativ for at skabe mere aldersdiversitet i den danske (især rytmiske) musikbranche, hvor jeg, i samarbejde med bl. andre Autor og RMC, arrangerer events og netværksmøder for at etablere et fællesskab for artister over 40.
Musik i Arbejdstøjet | |
Soul, Indie, Pop
|
|
Seniorer, Unge, Voksne
|
|
Download pressefoto |
Video
Det kan i forvente
Publikum kan forvente en intim og autentisk koncert, hvor et af omdrejningspunkterne i det tekstlige univers er ensomhed, men som empowerment. Hvor det handler om styrken i at turde at bruge skrøbeligheden og ærligheden som en kraft, så livets knops vendes til noget positivt, som kan hjælpe os med at finde fællesskab. Jeg håber min musik kan inspirere andre, der lider af ensomhed, til at vide, at de ikke er alene.
Lyden er nordisk soul/pop i et ambient melankolsk univers som minder lidt om en hybrid mellem James Bond og Kate Bush.
At vi er mange og at vi kan bruge hinanden.
Derudover ønsker jeg at være et forbillede, der viser, at man sagtens kan være kvinde i musikbranchen og stadig udgive og skrive musik, selvom man ikke er breaket eller slået igennem kommercielt.