Sangskatten med Nikolaj Muldkjær
Nikolaj Muldkjær er sangformidler og livsoplysningsmand, guitarist og sanger og har i flere år som kapelmester, vært og idemand bag rejst landet rundt med Sangskatten (tidligere VEGA sangskat).
Inspirationen var og er Grundtvigs syn på mødet mellem mennesker: fællessang og fortælling, gensidig inspiration og fællesskab. Den danske sangskat er vores fælles kulturarv, yderst melodisk og hele tiden i bevægelse. Vær med på den bevægelse, og syng med Sangskatten.
Nikolaj Muldkjær tager med sin guitar udgangspunkt i Højskolesangbogen, hvor han under forskellige temaer udforsker melodier og tekster, der binder ung og ældre, fortid og nutid, by og land sammen. Syng dig ind i fællesskabet med Nikolaj, hvor både klassikere og nye sange – og dem, vi har glemt, vi kender, vil være at finde.
Sangskatten udforsker, opdaterer og leger med den danske sangskat, og ser, hvad der sker, når vi synger sammen. Vi har været i øst og vest, mellem sund, klit og stenbro, og vi har fundet fællesskaber i fællessang på tværs af generationer, høj som lav, på arbejdspladser og torvet, og i skoler, koncertsale og naturen.
Lyt til musik og fortællinger med Nikolaj Muldkjær og Sangskatten:
Sangskatten – ‘VEGA hylder dansk sangskat’ (2023) 11 sange fra den danske sangskat.
Podcastserien ‘I øst og vest med Sangskatten’
| Den Danske Sangskat | |
|
Fællessang, Undervisning, Viser, Sangskatten på guitar. Syng dig ind i fællesskabet.
|
|
|
Børn, Seniorer, Unge, Voksne
|
|
| Download pressefoto |
Video
Det kan i forvente
Nikolaj Muldkjær er musikalsk vært, synger og spiller guitar.
Nikolaj motiverer og fortæller medrivende om sangene
Nikolaj spiller både de kendte fællessangshits og nyere sange og de sange som du nok har glemt du kender…
Lyt til musik og fortællinger på streaming med Nikolaj Muldkjær og Sangskatten:
Sangskatten – ‘VEGA hylder dansk sangskat’ (2023) 11 sange fra den danske sangskat.
Podcastserien ‘I øst og vest med Sangskatten’. 10 afsnit om Danmarks sange