NEBULAH
NEBULAH er et vækstlagsband i rivende udvikling. Genren er eksperimenterende pop/rock og bevæger sig i legende, cinematisk og ekspressivt lydland.
Bandet udgav sit debut album “TRACE” i foråret 2022, og har siden spillet koncerter i hele danmark både som kvartet, med bandets fire kvindelige frontpersoner, samt med fuldt band. Albummets første single “Into Water” fik flot medvind i offentligheden, bl.a. med en rotationsliste-plads på P6 beat, samt omtale i div. skrevne medier.
Bandet består af musikerne:
Janne Hagen Therkildsen, Hannah Busk Larsen og Katrine Kjeldskov Kirketerp – Vokal
Elisabeth Panduro Holst og Mads Menzer – Guitar
Jonathan Larsen – Bas
Mathias Fabricius – Trommer
Alle bandets medlemmer udspringer fra Syddansk Musikkonservatorium – Esbjerg.
I skoleåret 22/23 har NEBULAH været i et udviklingsforløb under LMS og bliver i skoleåret 23/24 en del af deres faste turnéprogram.
Under LMS spiller NEBULAH som kvartet, med bandet fire kvindelige frontpersoner.
Alternative, Pop, Rock, Eksperimentel pop/rock
|
|
Børn, Unge, Voksne
|
|
Download pressefoto |
Video
Det kan i forvente
Med fire kvinder i fælles front leverer NEBULAH et feminint, cinematisk og kosmisk udtryk.
Publikum kan forvente en dragende og ekspressiv helhedsoplevelse. Musikken og teksterne fører os gennem drømme til steder, hvor virkelighed og fantasi ikke længere kan skilles ad, hvor hemmeligheder ikke kan holdes tæt, og vi må i stedet slippe vores trang til kontrol – en fælles virkelighedsflugt skildret i sange om relationer, generationsopgør, længsel, frygt og frihedstrang. NEBULAH er i konstant leg med kontraster. Det klangfulde, udtryksfulde og storladne over for det dissonante, mystiske og nære – både sonisk og visuelt på scenen.
Som kunstnerisk redskab i sangskrivning, produktion og under livekoncerter eksperimenterer bandet med elementer af improvisation samt lyd-manipulation af vokal og instrumenter gennem effektpedaler og skaber herved en dynamisk og cinematisk koncertoplevelse. Bandet har skabt en særegen lyd med kompositioner præget af tre leadvokaler, spændingsfyldte korharmonier og riffbaseret guitarspil.