MoonBee
Mit navn er Gry Colding og siden 2018 har jeg skabt to pop værker under kunstnernavnet MoonBee med dobbelt EP’en “Come Move In Another Dimension” og debutpladen “Expanding Infinity”. Jeg har haft fornøjelsen af at spille support for både GRETA, Shy Shy Shy, Pernille Rosendahl og Fallulah og i foråret tager jeg på tour med Lydmor. Siden begyndelsen har jeg spillet mere end 60 koncerter under MoonBee aliasset, haft min musik med i TV serien Sommerdahl og været Ugens Upcoming på P3 i 3 uger. Særligt debutpladen og dens singler har sat skub i tingene, hvilket sidste år resulterede i at jeg blev udvalgt til KarriereKanonen, som en af de 9 finalister samt modtog bl.a. en femstjernet anmeldelse for pladen af GAFFA.
_______
MoonBee
2024, april Support for Lydmor på “Space Tour”
2023, oktober Udgav debutpladen ‘Expanding Infinity’
2023, januar Udvalgt til KarriereKanonen som en af de 9 finalister
2021, januar Udgav første EP med MoonBee + The Astronauts x WHO KILLED BAMBI “Come Move In Another Dimension”
2019, maj Spillede på SPOT Festival
2018 Startede soloprojektet “MoonBee”
____
Gry Colding Uddannelse2023, sept. Kursus og certificering i strubemassage hos Anne Rosing Instituttet
2018 – 2020 Kandidat i Sangskrivning fra Det Jyske Musikkonservatorium (hovedfag i produktion, tekst og komposition)
2014- 2017 Bachelor I Rytmisk Musik ved Det Jyske Musikkonservatorium Aarhus
Spil Dansk For Alle - kvartet | Spil Dansk For Alle - duo | Professionel sangskriver på besøg | |
Elektronisk, Indie, Pop
|
|
Børn, Unge, Voksne
|
|
Download pressefoto |
Video
Det kan i forvente
Publikum kan forvente et helstøbt musikalsk univers, der tager fat på tematikker om det at være et menneske der ikke passer ind i samfundets kasser og den kamp det kan være at stå ved sig selv i en verden, der føler sig truet af ens “andet-hed”.
Sangene tager sit afsæt i mit eget liv som queer, biseksuel og nonbinær, men mange følelserne er meget almentgyldige og universelle i deres perspektiv, og jeg oplever derfor at utroligt mange slags mennesker føler sig set i mine tekster.
Musikken spænder fra alt imellem ekstrovert hyper-pop til storslået indiepop, og med min synthesizer, gamle støvede omnichord og trommemaskine skaber jeg et nærværende univers, hvor der er plads til både at blive rummet i det svære og opløftet. Sammen med mit band er det soniske enormt gennemarbejdet og jeg kan derfor tilbyde besætninger fra alt imellem solo til kvintet, og kan derfor tilpasses de fleste budgetter.
Jeg føler efterhånden også at jeg er ret god til at snakke med publikum og bruge dem aktivt i mine optrædener, og jeg elsker at performe min musik i samspil med publikum. Jeg tror på at det både er en bedre oplevelse for mig og dem når vi giver noget til hinanden.