Martin von Seelen
Efter 15 år uden noget projekt/band vender jeg tilbage til sangskrivningen og musikken –
denne gang i eget navn. Som tidligere forsanger i rockbandet Break Even, hvor vi udgav
to albums og en EP, har jeg stået på store og små scener i hele landet. Pausen fra
udgivelser har været lang, men min kreativitet og lyst til at skrive sange er vendt tilbage
med fornyet styrke.
Med “I eget navn” vil jeg skabe et personligt og nutidigt musikalsk udtryk, hvor jeg
kombinerer erfaringerne fra mine år som rockmusiker med nye lydlandskaber, tekster
med dybde og et mere intimt, reflekterende udtryk. Projektet bliver et musikalsk gensyn
med mig selv – og en introduktion til, hvem jeg er som sangskriver i dag.
| Spil Dansk Solo | |
|
Pop, Rock, Singer-songwriter
|
|
|
Unge, Voksne
|
|
| Download pressefoto |
Video
Det kan i forvente
Publikum kan forvente nærværende koncerter med danske sange, hvor pop, rock, folk og country smelter sammen i et personligt udtryk. Jeg deler både nye kompositioner og fortællinger fra mit liv som musiker. Det bliver en ærlig og musikalsk oplevelse, der skaber kontakt og fællesskab med publikum.