Martin Stender
Komponist og stifter bag internationalt anerkendte Girls in Airports. Martin Stender har markeret sig med en særlig afart af jazzen som både er original og har formået at nå mange mennesker over det meste af planeten. Hans musik er kendetegnet ved total åbenhed overfor sammenblanding af genrer. Gammelt og nyt, akustisk og elektronisk bindes sammen af fredfyldte melodier, altid med improvisation og rytme som en del af helheden. Født i Aarhus 1981 og har siden 2001 arbejdet med forskellige projekter i København. Uddannet kandidat fra RMC i 2010 og harsiden taget en post grad i komposition ved Det Jyske Musikkonservatorie. Er aktuel med dansk/irsk/svenske Night Repair og kvintetten Girls in Airports.
Alternative, Jazz, World
|
|
Børn, Seniorer, Unge, Voksne
|
|
Download pressefoto |
Video
Det kan i forvente
Det spontane er kernen i mødet. Vejret udenfor, rummet og de mennesker der er mødt op vil give afsæt til det musikalske. Improvisation vil være en stor del af oplevelsen.
Det kommer også til at handle om genreløshed. Når vi møder noget vi ikke kan katagorisere i vores indre musikkartotek, går fantasien i gang med at opdigte hvad det er for noget. Den effekt er magisk og det er en stor del af det Martin Stender kan. Målet er at overvælde, at skabe skønhed og at først og fremmest at være ærlig i det man gør.
Martin spiller saxofon, fløjte, harmonium og synthesizer og vil bruge disse farver i palletten frit efter hvad han møder på sin vej.