Maria Elizabeth Hersing
Maria Elizabeth udgav i 2018 det anmelderroste album Circle the Woods i samarbejde med producer og sangskriver, Henrik Balling, der også er kendt som arkitekten bag bandet Gangway. Albummet har haft fire singler på henholdsvis P4 og P5 og medførte koncertrækken Koncertvandringer. Der blev spillet en lang række koncerter overalt i Danmark, primært i naturen i overensstemmelse med albummets titel. Koncertvandringer modtog støtte fra Statens Kunstfond og Danmarks Naturfredningsforening og fandt sted bl.a. i samarbejde med biolog og seniorforsker ved Århus Universitet, Rasmus Ejrnæs.
Ivan Rod, anmelder for musikbladet GAFFA, skrev bl.a: ”Endnu engang præsenterer Maria Elizabeth Hersing sig som en gedigen singer-songwriter, men der er ingen tvivl om, at mødet med Balling har påvirket hendes udtryk, som er blevet mere stringent poppet. Balling er med som sideman, medproducer og medforfatter, og hans medvirken er især evident i velturnerede popballader som The Wanderer og Love a 1,000 Years. Både de to ballader – og i øvrigt de andre sange, materialet som helhed, formidlingen som sådan – fremstår som skabt ud af modenhed, autenticitet og optagethed af det enkle. Sangene og musikken er gribende, dybe og kredser om fænomener som kærlighed, etik – og netop spiritualitet. De søger ikke hovedsporet, men er alligevel let tilgængelige.”
Koncertgængere skrev:
“Kære Maria Elizabeth Hersing. Jeg vil sige dig stor TAK for en fantastisk musisk oplevelse på Silkeborg Bad i går. – Musikken gik lige ind og sidder stadig dejligt i mig.” Ulla Jensen, koncertgænger
”Tak for en fantastisk koncert på Silkeborg Bad i dag. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har hørt noget så smukt.” Else Oltmann, billedkunstner
Udgivelser og karriere
Maria Elizabeth har desuden pladerne Like a Feather, 2011 og Se med hjertet, 2013 bag sig. De to albums har haft fem singler i rotation på P4 og P5.
Maria Elizabeth har desuden udgivet nodesamlingen Vintersange og Julesalmer (forlaget Dansk Sang), hvori bl.a. den kendte julesingle Når julesneen falder hvid er at finde. Nodesamlingen indeholder desuden nye salmer skrevet i samarbejde med sanger og sangskriver, Sys Bjerre.
Maria Elizabeth Hersing er oprindeligt uddannet ved Det Jydske Musikkonservatorium og The Manhattan School of Music i New York. Hun har en Master Degree i klassisk guitar med komposition som tilvalgsfag. Bag sig har hun desuden en karriere som klassisk kammermusiker. Bl.a. medvirkede hun som guitarist og komponist ved uddelingen af H.C. Andersens litteraturpris til Isabel Allende i Carl Nielsen salen i Odense i 2012.
Se videoerne:
The Wanderer (fra albummet Circle the Woods, 2018)
https://www.youtube.com/watch?v=jFKa8zLIc4M
Sammendrag af singlerne Frida´s Feet, Need to Connect og The Stream (fra albummet Circle the Woods, 2018)
Når julesneen falder hvid (single, 2012)
https://www.youtube.com/watch?v=1dO3eR86eVM
Den jydske sjæl (fra albummet Se med hjertet, 2013)
Musik & Sundhed | |
Klassisk, Pop, Singer-songwriter, Lyriske pop sange, med spor af klassisk og folk
|
|
Seniorer, Voksne
|
|
Download pressefoto |
Video
Det kan i forvente
Koncerter og musikforedrag med Maria Elizabeth
Koncerter
Koncerter med Maria Elizabeth er stemningsfulde og sansende. De kan bookes som solo, duo eller trio arrangementer. Maria Elizabeths roligere sange er lyriske og til tider næsten meditative. De giver lytteren mulighed for refleksion og nydelse. Koncerterne krydres med små fortællinger mellem sangene. Ved konceptet LYSKONCERT er dette dog ikke tilfældet. Se venligst nedenfor. Koncerter afstemmes i forhold til koncertsted, publikum og forventning. Forespørgsler er velkomne.
1. Koncertvandring. Her spilles koncerten efter en sansende vandring i naturen med materiale fra det nye album Circle the Woods, der fokuserer på personlige forvandlinger og nærhed med naturen. Genren: Naturpop med strejf af folk. Varighed excl. vandring: ca. 55 min. (eller 2 x 40 min.)
2. LYSKONCERT. Denne koncert spilles om aftenen og er kun oplyst af stearinlys. Maria Elizabeths roligere sange er lyriske og til tider næsten meditative. De giver lytteren mulighed for refleksion og nydelse. Ved denne koncert vil der ikke være fortællinger mellem sangene. Hør bl.a. også Abba-sangen I Have a Dream. Varighed: 45 minutter
3. Jule- og kyndelmissekoncerter. Hør sange fra Maria Elizabeths Vintersange og Julesalmer i sammenhæng med gamle salmer. Bl.a. kan man også høre den populære julesingle “Når julesneen falder hvid”. https://www.youtube.com/watch?v=1dO3eR86eVM Varighed: ca. 55 min. (eller 2 x 40 min.)
Foredrag:
1. Cirkler cirkler
– om personlig forvandling gennem natur, musik og skilsmisse
Om hvordan kompositionen af sangene fra albummet Circle the Woods forvandlede Maria Elizabeths forhold til naturen og samtidig blev en katalysator til bearbejdning af hendes skilsmisse. Om en rejse, der er lys og inspirerende.
Circle the Woods er inspireret af bogen Circling San Francisco Bay af den amerikanske forfatter, Virginia Anderson. Teksterne på albummet kredser om naturens symbolik og dens mange cirkler. De vender tilbage til temaer som ”rejse”, ”forvandling” og det at ”give slip”.
Maria Elizabeth mødte tilfældigvis forfatteren, Virginia Anderson, i Danmark i 2006. Dette blev starten på et venskab, der udviklede sig over årene og er endt som en meget væsentlig og personlig indgangsvinkel til det aktuelle album Circle the Woods. Virginia Anderson har en doktorgrad i psykologi, og har i den forbindelse vandret med klienter i bjergene omkring San Francisco i mere end 40 år. Og netop indholdet i den bog og en efterfølgende vandring med forfatteren selv på Bald Mountain i Californien er blevet til selve hoveddørsnøglen til det nye album.
Trods foredragets berøring af et følelsesmæssigt emne som skilsmisse, fortælles der med humor og glæde om musikkens evne til at forløse og bearbejde. I dette tilfælde har naturen været kernen, en katalysator for nye sange og bearbejdning af følelser.
Foredraget indeholder sange fra Circle the Woods.
2. Kastet og sprunget
– Om rejsen fra klassisk til rytmisk musiker, foranlediget af et dramatisk trafikuheld.
Maria Elizabeth har som klassisk musiker givet talrige kammerkoncerter i Danmark. Hun har gæstet konservatorier og universiteter i New York og San Francisco med koncerter og mesterklasser. Hun har skrevet to bøger om klassisk guitar teknik Grib Guitaren 1 & 2, og har i det hele taget været særdeles aktiv på den klassiske scene.
Maria Elizabeth var med andre ord rigtig godt i gang med en klassisk karriere, da et trafikuheld fik hende til at se tilværelsen i øjnene og erkende værdien af at være på rette hylde. Hun debuterede som rytmisk sangskriver, sanger og guitarist på det anmelderoste album Like a Feather i 2011. Albummet havde tre singler i rotation på P4. Det var et radikalt skift med den scene og de professionelle cirkler, Maria Elizabeth havde opbygget.
I dette foredrag fortæller Maria Elizabeth med humor og livsmod om det genreskift, der var foranlediget af et trafikuheld, og som skulle vise sig mere omfattende end først antaget. Om en oplevelse, der fik Maria Elizabeth til revidere sit liv. Det handler om at turde tage de spring i tilværelsen, der er nødvendige for at føle, at man lever et ærligt og autentisk liv. Foredraget indeholder sange fra Maria Elizabeths udgivelser.
3. Hvor kommer sangene fra?
Et foredrag, der fortæller om de forskellige indre og ydre påvirkninger, der kan afstedkomme en ny sang. Det er også en undren over de sange, der dugger op af sig selv. Hvor kommer de fra?
Vi hører om Maria Elizabeths komposition af nye salmer inspireret af kendte Brorson salmer og om sangene fra hendes plader ”Like a Feather”, ”Se med hjertet” og ”Circle the Woods”. Maria Elizabeth griber fat i udvalgte sange, og fortæller om deres baggrund og den spændende proces frem til deres udgivelse. Foredraget indeholder sange fra Maria Elizabeths plader foruden en fællessang.