Lasse Storm og De lokale
Jeg har skrevet, spillet, sunget og optrådt med musik i utallige konstellationer og sammenhænge de sidste små 30 år. De seneste par som forsanger og sangskriver i rockgruppen DØR NR. 13. Som bl.a. vandt Karrierekanonen i 2016, spillede Roskilde festival og Smukfest mm. Udgav 2 albums og 2 EP’er på eget label, med flere singler i tung rotation på både P6 og P4. Jeg debuterede som solist i eget navn med singlen “Holmegårdsvej” januar 2021. Debutalbummet “Holmegårdsvej og andre historier” fulgte foråret 2022. Det var bl.a. Ugens album på P4. Jeg modtog også en DMA Blues i kategorien “Ud af det blå” 2022 og Nashville Nights International Songwriters Festivals sangskriverpris 2021. Albummet Lever endnu udkom september 2024 til flere femstjernede anmeldelser bl.a. i GAFFA og på SIDE33 og singlen Til Støv lå 8 uger i A rotation på P5. Sideløbende har jeg selv booket og spillet op i mod 80 koncerter samt udvidet projektet og livebandet til et fuldblods seksmandsorkester: LASSE STORM OG DE LOKALE.
Spil Dansk For Alle - kvartet | Spil Dansk Band-koncerten - kvartet | Spil Dansk For Alle | Spil Dansk Band-koncerten | |
Country, Folk, Rock, Kosmisk dansk folkemusik
|
|
Seniorer, Unge, Voksne
|
|
Download pressefoto |
Video
Det kan i forvente
LASSE STORM OG DE LOKALE spiller kosmisk dansk folkemusik. Med fødderne solidt plantet i jordnære folk- og visetraditioner blander deres musik frit elementer af roots, blues, country, soul, rock, indie og pop. Deres medrivende koncerter har vundet dem et ry i det ganske danske, som et liveband udover det sædvanlige. Med to prisvindende, anmelderroste og radiohittende albums under armen og et nyt på vej, er der lagt solidt i ovnen til en festlig omgang i farligt godt selskab, hvor alt er tilladt og alle er velkomne.
Vinder af DMA Blues “Ud af det blå” prisen 2022.
Vinder af Nashville Nights International Songwriters Festivals sangskriverpris 2021.
Pressen skrev:
“Outsidernes folkesanger” (GAFFA)
“Lasse Storm sætter nye normer for dansksproget musik”. (Alex Nyborg Madsen)
“Nøgent. Nøgternt. Nålestikkende nærvær.”
“Lasse Storm er tæt på sublim.” (Side33)
“Lyrik på højeste niveau” (Simon Staun, Fyens)
“Storm formår at skrive sig ind i den verden han kender med en poetisk tydelighed, der rækker langt ud over hans egen virkelighed”. (HQMUSIC)
“Danmarks nye nationalskjald” (Bandsoftomorrow)