Katrine Suwalski
Komponist, jazzsaxofonist, orkesterleder. Uddannet på Rytmisk Musikkonservatorium 1991. Besøger Ghana første gang 1994, for at studere jazzens rødder i traditionel trommemusik. Danner orkestret Another World med inspiration fra rejsen. Orkestret bliver omdrejningspunktet for KS kunstneriske virke. Har udgivet 8 CD er i eget navn: River Pra (1996), Little Boat (2001), Rainbow Blues (2004), Trommetroldens Sange (2007), Message of Love (2013), The Blessing (2016), A Night in Accra (2017), Ghana Calling (2018).
Er som komponist inspireret af Ellington, Mingus, Debussy og afrikanske polyrytmer. Komponerer instrumental musik, sange, kirkemusik, børnemusik, danseforestilling mm. Rejser igen til Ghana 2015 med AW Quartet. Møder her fløjtenisten Dela Botri, som hun siden har turneret med. De indspiller sammen CD’en Ghana Calling og præsenterer “Rhythm & Wind Orchestra” under Cph Jazzfestival 2018.
KS bliver i 2016 optaget i det internationale Ha Orchestra med musikprojekter i Scotland, Ghana, DK. Indleder duo-samarbejde med musikeren Simon Winse (BF/FR). De spiller i DK, Burkina Faso og Paris, ofte med percussionisten Ayi Solomon (GH/DK). Trioen spiller egne kompositioner med inspiration i jazz, blues og traditionel musik fra Vestafrika.
I 2016 lavede den ghanesiske filmmager Gameli Tordzro dokumentarfilmen “Music Across Borders” om Katrine Suwalski og hendes musik.
Jazz, Viser, World
|
|
Børn, Seniorer, Unge, Voksne
|
|
Download pressefoto |
Video
Det kan i forvente
Jazz at the Museum:
En spontan fabulerende improvisations koncert, der tager udgangspunkt og går i dialog med det enkelte kunstværk eller udstillingens tema som helhed – og med publikum. Jeg spiller på tenor, barytonsaxofon og fløjte, men efter aftale kan jeg medbringe percussion instrumenter og evt. akkompagnerende lyde.
TRÆKFUGLENE Et Musikalsk Foredrag:
Foredraget handler om trangen til at bevæge sig og om at forholde sig åbent og nysgerrigt til verden. Jeg vil fortælle om hvordan mit musikalske liv har formet sig siden jeg som nyuddannet saxofonist tog til Ghana i 1994. Om mine oplevelser med at spille og rejse i Afrika, om hvordan jeg er blevet mødt og modtaget, om hvordan jeg er inspireret af en spirituel og kompleks musiktradition, som på engang er fremmedartet og velkendt.
Foredraget er en vekselvirkning mellem fortælling og live musik. Jeg medbringer en akkompagnatør. Vi vil begge fortælle om hvad der inspirerer os og slutte af med en dialog med publikum.
Den endelige form afhænger af og tilpasses målgruppen efter aftale med arrangørerne.