SD_Logo_2
Menu
  • SPIL DANSK UGEN 2026
    • BOOK SPIL DANSK PAKKEN
    • SPIL DANSK UGEN 2026
    • 10 FAKTA OM SPIL DANSK UGEN
    • SPIL DANSK TEKST OG NODE
  • BLIV SPIL DANSK KOMMUNE
    • BLIV SPIL DANSK KOMMUNE
    • KOMMUNEGUIDEN
    • SPIL DANSK KOMMUNER GENNEM ÅRENE
    • OPRET JERES STYREGRUPPE
  • SPIL DANSK PROJEKTER
    • ALSANG
    • SPIL DANSK LIVE
  • VORES ARTISTER
    • ARTISTGUIDEN
    • VORES SPIL DANSK ARTISTER
    • LOG IND SPIL DANSK ARTISTER
    • TILMELDING SPIL DANSK ARTISTER
  • SPIL DANSK KALENDEREN
    • SØG I KALENDEREN
    • OPRET ARRANGEMENTER
    • TEKNISK SUPPORT
  • NYHEDER OG PRESSE
    • NYHEDER
    • SPIL DANSK LOGO
    • PRESSEFOTOS
  • OM SPIL DANSK
    • KONTAKT SEKRETARIATET
    • BESTYRELSEN
    • ADVISORY BOARD
    • FORENINGENS VIRKE
    • HISTORIE
    • VORES AMBASSADØRER
    • PRIVATLIVSPOLITIK
    • SAMARBEJDSPARTNERE/STØTTET AF
Se alle Spil Dansk Artister

June Beltoft

Siden 2010 har jeg optrådt som singer-songwriter med min akustiske guitar og mine egne sange. Solo eller i forskellige konstellationer fra duo til kvartet. 

Jeg har erfaring med mange typer koncerter og publikummer. Således optræder jeg både på almindelige scener, caféer, værtshuse og andre “små listige steder” – og i intime rammer i folks private hjem. Jeg har også spillet for mere sårbare publikummer i forskellige aldre på bl.a. krisecentre, væresteder, plejehjem og psykiatriske afdelinger. 

Sideløbende har jeg selv-udgivet to EP’er + ca. 17 singler i eget artistnavn, hvoraf nogle af dem har spillet i P4. Min seneste udgivelse er jule-singlen Heartbreak Holiday, som kom ud i slutningen af 2025. I skrivende stund er jeg i gang med at indspille 2 nye sange, som udkommer inden længe. 

Ud over at være guitarspillende singer-songwriter, optræder jeg også som sanger i jazz-kvintetten Moonlight in June og i børnemusikbandet RimRaketten.

Jeg er uddannet på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København som Almen Musiklærer (AM) i 1997. Siden da har jeg begået mig som sangskriver og musiker, samt musikunderviser for børn, unge og voksne. 

Mere info + links til min musik her…  

Spil Dansk For Alle - kvartet | Spil Dansk Solo | Spil Dansk DUO
Singer-songwriter, Singer-songwriter/Pop-rock på engelsk eller dansk. Jeg har desuden et repertoire for børn (ca. 5-11 år)
Seniorer, Unge, Voksne
Download pressefoto
  • website
  • facebook
  • soundcloud
  • youtube
  • spotify
  • instagram

Video

Det kan i forvente

♫♪♫ En musikalsk stund med varme og nærvær i selskab med mig, min akustiske guitar og mine sange. Eventuelt også i selskab med fx duo-makker guitarist Thomas Lind. Eller en trio eller kvartet hvor vi fx tilføjer violin, bas, klaver og/eller percussion. 

Mit repertoire spænder over stille, inderlige singer-songwriter numre til opløftende pop/rockede sange. Mine tekster er på dansk eller engelsk og rummer både alvor, humor, glæde og melankoli, passion og handler fx om forelskelser, kærestesorg, at få børn, have stress og meget andet fra almindelige menneskers liv. Sangene bindes sammen af små anekdoter, røverhistorier og personlige beretninger til at skabe en sammenhængende koncertoplevelse med et glimt i øjet. Til hver enkelt koncert udvælger jeg omhyggeligt præcis de sange, der passer til lejligheden og ikke mindst det aktuelle publikum. 

Jeg glæder mig til at komme ud og bidrage til jeres arrangement – solo eller sammen med nogle af mine kolleger ♫♪♫🎸

 

Gl. Kongevej 11-13 · 1610 København V · Lydens Hus 4. sal · CVR 35921974 · BANK 9570 0114930

Instagram Facebook Linkedin

© 2023 Spil Dansk. All Rights Reserved. 

https://iintelligent.dk