Julie Borgwardt-Stampe
Julie Borgwardt-Stampe er en alsidig sanger, der både fungerer som kammermusiker, solist og i større sammenhænge.
Julie er ansat i DR Koncertkoret, Københavns Domkirke, Voces Ensemble og er desuden ofte benyttet som solist i oratorier, kirkekoncerter, liedkoncerter eller andre mindre ensembler.
Af soloopgaver kan bl.a. nævnes Händels Messias og Israel i Egypten, Bachs Matthæuspassionen og H-mol Messe samt flere kantater, Haydns Nikolai-messe og Kleine Orgelmesse, Rossinis Petite messe Solennelle, Schuberts messe i Es og G, Rutters Requiem og Gloria, Faurés Requiem, Brahms Requiem og Bernsteins Kaddish.
Som kammermusiker kommer Julie Borgwardt-Stampes naturlige musikalitet og sans for timing, samarbejde, sproglig forståelse og tonesprog til stor udfoldelse og hendes fortolkning af især danske sange er helt unik.
Julie Borgwardt-Stampe er elev hos Henriette Bonde-Hansen og uddannet sanger fra Det Fynske Musikkonservatorium samt cand. mag i musik og fransk fra Københavns Universitet.
Foruden at erhverve sig som sanger, er Julie producerassistent i Cubus Film og TV på tv-optagelser af opera og ballet – bl.a. liveoptagelser fra Det Kongelige Teater til landets biografer.
Julie er desuden ansat i Dansk Musikerforbund og Dansk Korforbund.
Klassisk, Kor
|
|
Voksne
|
|
Download pressefoto |