Jo Dietrich
Musiskalske referencer: Anne Linnet, Trille, Joni Mitchell.
Tanker, tiden, relationer og hverdagen midt i livet – det handler den københavnske sangskriver Jo Dietrichs debut EP-album fra 2023 med titlen ”Halvvejs” om. Det er Jos fortælling om sin oplevelse af at være midt i livet, hvor hun har fundet en ny ro og følelse af hvem hun er, og hvad hun vil bruge resten af sit liv på. Hun føler at der er opstået en spøjs fornemmelse af, at ”alt er kendt og fremmed alligevel”, og at man den ene dag er lost og den næste dag er tilbage på sporet. Hun sammenligner det med sine teenagerbørns skiftende “moodsvings”, som man ikke skal høre efter, men gå efter den indre stemme, der sætter retningen for ens liv.
Jo søger at skabe en musik som er et levende og varierede udtryk for hendes tekster og de budskaber hun ønsker at formidle. Musikken bærer præg af den tidsperiode hendes stemme og musikalske indtryk er rundet af – fra 1980’erne og til nu. Hun er glad for være lidt old school – ”hvorfor skulle jeg dog være andet”, siger hun. Musikken trækker på flere klassiske stilarter og en enkelt live agtig sound. Der er ikke brugt mange effekter eller andet godt fra et elektronisk lydunivers – det ligger hende på sinde at holde det enkelt og have teksterne og den levende musik i fokus.
Albummet er indspillet i eget studie i Brønshøj/København.
Jo er uddannet cand.mag. i pædagogik fra Københavns Universitet og blev sideløbende selvlært indenfor musikken, hvor hun over en årrække deltog i en række af kurser og workshops, privat undervisning i musikteori, lyd og studieteknik, samt sangskrivning og sang.
Mentor - en workshop for kvinder i musikbranchen | Spil Dansk For Alle - trio | Kvindelige Forbilleder | Spil Dansk For Alle | |
Folk, Jazz, Singer-songwriter, Singer/songwriter folk
|
|
Seniorer, Unge, Voksne
|
|
Download pressefoto |
Video
Det kan i forvente
Jo Dietrich leverer nærvær i sine ærlige og åbne tekster og med sin varierede musikalske udtryk fra singer/songwriter til jazz og blues. Hun kommunikerer med publikum og giver stof til eftertanke om livet og tiden vi lever i. Om sine tekster og musik siger Jo selv:
”Mine tekster er enkle. I en verden som er mere og mere kompleks, mener jeg at det er blevet desto mere væsentligt at forenkle, så vi kan overskue livet. Det er nemt at komplicere tingene, og det ønsker jeg at bevæge mig udenom. Jeg holder derfor fast i det der kommer til mig først, og ændrer ikke ret meget efterfølgende. Det er desuden en øvelse i ikke at være perfekt, og at se på det der er lige nu og her, og stole på, at det er det rigtige.
Hun fortsætter:
”Jeg er inspireret af danske sangskrivere, forfattere og digtere fra Trille, Anne Linnet, Tina Dickow, Elisabeth til Sebastian og Claus Hempler. Jeg holder også meget af de nye sange i Højskolesangbogen, fx fra forfatteren Stine Pilgaard og digteren Naja Marie Aidt. Også en garvet forfatter som Susanne Brøggers tankesæt og formuleringer kan inspirere mig. Jeg elsker en blanding af humor, alvor, politisk stillingtagen og nærvær. Jeg søger at skabe en musik som er et levende og varierede udtryk for mine tekster og de budskaber jeg ønsker at formidle. Musikken bærer præg af den tidsperiode min stemme og musikalske indtryk er rundet af – fra 1980’erne og til nu. Musikken trækker på flere stilarter fra folk, blues og jazz og har en enkelt live agtig sound. Jeg bruger ikke mange effekter eller andet godt fra et elektronisk lydunivers – det ligger mig på sinde at holde det enkelt og have teksterne og den levende musik i fokus.
Jo Dietrich kan både bookes som trio eller kvartet.