Se alle Spil Dansk Artister
Jan Schønemann
- Jan Schønemann (f.1958 ) har arbejdet som musiker, siden han var ganske ung. Som mange andre i hans årgang var det rock-musikken, der tændte ham, men senere har han bredt sig over mange andre genrer. Udover at spille dejlig festmusik med sin trio “Rock-spot”, swinger han sejt med Josefine Ottesen i sin duo “Swing”. Sammen med Christian Søgård i “KonSert” tager han publikum med på skønne rejser i nyskrevet instrumentalmusik og danske sange, og har du brug for en solomusiker, der kan spille og synge de fede evergreens (Paul Simon, Lennon& McCartney, Elvis etc.) stiller Jan gerne op med sin guitar og evt. et selvindspillet backing-track. Skal du bruge musik til fællessang /dinnermusik, eller har du brug for et syngende telegram, er du også velkommen til at kontakte ham. “Blue Holger D” er et af Jans hjerteprojekter. Her kan du opleve blues/roots på dansk, finurligt og forfriskende oversat af Jan. Også i koncertfortællingen “Fjeren og Rosen”, (bygget over Josefine Ottesens bog), folder Jan sig ud som komponist – forestillingen fungerer forrygende som familiearrangement. Har du lyst til at høre fortællingen om 40 år som musiker, er “Historien om 10 guitarer” en underholdende musikalsk fortælling /foredrag, og trænger du til at få finpudset guitarspillet er Jan en erfaren og tålmodig underviser. Jan har været formand for Svendborg Musikråd og er fortsat i bestyrelsen for DMFSvendborg. Medlem af DJBFA og KODA.
Spil Dansk For Alle | Spil Dansk DUO | Musik & Sundhed | Musik i Arbejdstøjet | |
Fællessang, Folk, Viser, Danske tekster. Swingende melodier
|
|
Seniorer, Unge, Voksne
|
|
Download pressefoto |
Video
Det kan i forvente
Et show, der kan tilpasses lejligheden:
Jeg kan underholde 2- 3 timer med egne Bluesinspirerede danske sange . Evt. med anekdoter fra et musikerliv.
Der kan også være fællessange – f.eks. fra Højskolesangbogen.
Der kan være ledsagende musik med mine egne backingtracks/loops.
Hvis det er receptions-agtigt.
Ofte i duo, trio eller kvartet med bl.a Christian Søgaard (Harm/Klaver) Ulrich Klostergaard (harm/klaver), Jakob Lund (sax)
Mads Stephensen (Trommer), Agnar Ellebye (bas), Martin Rauff (gui, bas).
Bh Jan