Henning Weisdorf
En troubadur med lune og engagement er nok det bedste kendetegn for mig som sangskriver. Mit virke har strakt sig over mange år, og har de sidste 5-6 år resulteret i seriøs optræden med egne sange og udgivelser af samme. Min første udgivelse var balladen “Ved en skillevej” fra 2015 og siden da er sangene blevet udgivet i en lind strøm; ( “Med fare for liv og lem”, “Lille Fugl” og “Tomorrow” i 2016 , “Kvinde” i 2017, “Min egen fejl” i 2018, “På Toppen” og “Søndag morgen” i 2019, og “Ventetid” i 2020 ). Sangene har alle været spillet på DR med “vekslende” hyppighed. 😉 Mit bagkatalog består af godt 100 sange, så det er kun økonomien, der sætter grænsen for hvornår der skal udgives sange. Mine sange hører til singer/songwriter-genren med en let vinkling over mod poppen. Sangene er iørefaldende og meningsfulde med temaer taget ud af det levede liv; naturen, fritidssysler, forandringer, familieliv, stress og samfundet – og så lige en gedigen røverhistorie eller 2. Siden 2009 har mit daglige virke været som pædagogisk musiker, hvor jeg udvælger, arrangerer og øver sange med en gruppe musikere med forskellige fysiske og psykiske handicaps, hvorefter vi tager ud i samfundet og spiller koncerter. Min fritid bruges også på musik, både som troubadur med egne originale sange og som festmusiker.
Musik & Sundhed | |
Singer-songwriter
|
|
Seniorer, Voksne
|
|
Download pressefoto |
Video
Det kan i forvente
Alle mine sange byder på en god historie, enten selvoplevet eller fra fantasiens overdrev, og disse får publikum præsenteret med autencitet og indføling. Jeg går gerne i hyggelig dialog omkring sangene og deres tilblivelse, og og er i det hele taget ikke bange for at vise hvem jeg er og hvad jeg står for som musiker og menneske.