Gorm Askjær
Gorm Askjær er guitarist og komponist (f. 1980). Han har en baggrund i jazz og improviseret musik, men arbejder aktuelt med både klassiske såvel som rytmiske musikere. Hans musik spilles af rytmiske bands, klassiske ensembler, crossoverprojekter og i tværkunstneriske projekter, hvor helhedsoplevelsen er i fokus, dvs. der arbejdes med lyd, lys, installationer, bevægelse, visuelle og performative elementer. Han har en fordomsfri tilgang til genrer og gør brug af varierende musikalske inspirationer. Musikken er eventyrlysten og skaber mange forskellige lydverdener, dog altid med personligt fokus og tone. Hans musik er bl.a. blevet beskrevet således: “Askjær har både en fed lyd på guitaren og en fed tilgang til jazzen” og ”Gorm Askjær inviterer sit publikum ind i et spændende, farverigt og personlig univers, som sprudler af iderigdom, humor og fortælleglæde”. UDVALGTE ORKESTRE. Gorm Askjær Trio, Gorm Askjær Secret Safari, Kejser Pingvin. UDVALGTE UDGIVELSER. Sammensurium feat. Michael Blake. Indianerne feat. Ed Thigpen. UDVALGTE VÆRKER og PROJEKTER. The story of a building: Vandtårnet. Swinging & SNAP! (til Århus Sinfonietta). Through-The Looking Glass. Drømmemaskinen (til Ensemblet Lydenskab). UDDANNELSE. Solistuddannelse og kandidat fra Det Jyske Musikkonservatorium (komposition, guitar) – studeret ved bl.a. Uffe Steen, Butch Lacy, Django Bates, Simon Steen-Andersen. Bachelor i musikvidenskab fra Aarhus universitet.
En sang om frihed | Spil Dansk DUO | |
Jazz, Klassisk, Cross-over
|
|
Unge, Voksne
|
|
Download pressefoto |
Video
Det kan i forvente
Jeg tilbyder inspiration, fantasi, eftertænksomhed og musikglæde. Jeg bringer min musik og musikalitet, men kan også tilpasse oplevelsen efter projekttype, sted og publikum.