Gangspil
I en årrække mødtes Sonnich Lydom og Kristian Bugge på festivaller og ved andre festlige lejligheder på den blomstrende danske folkemusikscene, ofte i forbindelse med en god jamsession. De havde det altid sjovt sammen og endelig besluttede de at bringe noget af alt dette med op på scenen. Nu har de spillet og turneret sammen i godt fem år. Det er blevet til flere og flere aktiviteter i både Europa og ikke mindst Nordamerika, hvor gruppen har spillet over 100 koncerter siden 2015! Lige nu og i de kommende måneder arbejder de på færdiggørelsen af en ny cd, som vil udkomme i sommeren 2019. I 2016 modtog Gangspil Årets Danske Traditionspris ved DMA Folk i Tønder! Kristian fik ved samme lejlighed tildelt prisen som Årets Danske Folkemusik Instrumentalist! Både Kristian og Sonnich var blandt de første 12 musikere som i 2014 blev udnævnt til ”Danmarks Rigsspillemænd”! Når de optræder sammen, fortæller de også om de musikalske traditioner i de egne som besøges undervejs i koncerten. Deres første album, ”Gangspil”, udkom i sommeren 2015! I U.S.A. blev udgivelsen fejret på den store Festival of American Fiddle Tunes i Port Townsend, WA, den dansk/europæiske udgivelse blev markeret på Tønder Festival.
Folk
|
|
Børn, Seniorer, Unge, Voksne
|
|
Download pressefoto |
Det kan i forvente
Sonnich og Kristian er garanter for en underholdende og varieret rejse gennem den danske folkemusik. Disse livlige musikere byder på gamle dansemelodier fra hvert hjørne af landet. Vi besøger egne som øerne Læsø og Fanø, samt Thy og København. Forvent alt fra vilde polkaer og jigs til lyriske valse, fejende reels og glade hopsaer samt de smukke Sønderhoningmelodier fra Fanøs berømte musiktradition. En uforglemmelig musikalsk rejse krydret med humor og historier fra deres mange år på landevejen. Med udgangspunkt i de mange års arbejde med den traditionelle danske musik, tilegnet i samspillet med de gamle traditionsbærere, eller fundet i gamle nodebøger, tager musikken jer med et nyt sted hen.