Flegmatic Moods
En musikalsk udforskning af det flegmatiske temperament
Tineke Noordhoek: Vibrafon
Christina von Bülow: Saxofon og fløjte
Jeppe Holst: Guitar
Det flegmatiske er – et temperament, en stemning, en inspiration… For de gamle grækere var det flegmatiske forbundet med elementet vand og legemsvæsken slim. Med musikken “dykker vi ned i vandet” til fordybelsen, roen, det vegeterende og måske ligefrem hypnotiserende.
Flegmatisk Moods er udsprunget af Tineke Noordhoeks udgivelse ”Flegmatisk – Melankolsk”, som tager afsæt i to af de fire temperamenter. Flegmatisk – Melankolsk er med nykomponeret musik og er udgivet i august 2020 på vinyl og digitalt som to ep’er.
Anmelderpluk:
Niels Overgård: “På siden Flegmatisk har ladet sig inspirere af vand. Her spiller hun sammen med Christina von Bülow på fløjte og altsaxofon og Jeppe Holst på guitar. Musikken er som flegmatikeren, rolig og ikke let at slå ud af kurs. Christina von Bülows behagelige fløjte smelter logisk sammen med Noordhoeks flydende vibrafonspil”…. ”Albummet, der samler to stemninger, er i helt sin egen klasse på den danske jazzscene. Der er en dybde i musikken… Det er både en original og meget vellydende plade i en flot produktion”.
Ivan Rod, 4 stjerner: ”Der er også helt gennemgående noget inciterende over musikken, over fløjtens dans, guitarens cirkulerende rundgang – og vibrafonens klare lyd”.
Udover egne kompositioner spiller trioen musik af bl.a Carl Nielsen, Jobim og Gismonti.
Spil Dansk Band-koncerten | |
Jazz, World, Flegmatisk musik
|
|
Seniorer, Unge, Voksne
|
|
Download pressefoto |
Det kan i forvente
En stemningsfyldt og smuk oplevelse!