Et Letsindigt Ord
Et letsindigt Ord er en musikgruppe, der i ord og toner fokuserer på musikken i Danmark i tiden omkring besættelsen 1940-45. Gruppen spiller en koncert, der er suppleret med små fortællinger om de komponister, tekstforfattere og musikere, der skabte og fremførte musikken. Siden 2014 har de spillet mere end 250 koncerter for udsolgte huse og til stående bifald over hele Danmark og har desuden medvirket i TV2’s udsendelse “Aldrig mere 9. april”. Et Letsindigt Ord er centreret omkring sangerinden Karoline Budtz og guitaristen Jens Christian Kwella, og kan spille i forskellige konstellationer fra duo til kvintet alt efter omstændighederne og budgettet. Alle musikere er konservatorieuddannede og har en lang erfaring med koncerter på spillesteder, festivaler og jazzklubber både i Danmark og udlandet. Sammenhænge, hvor man ellers kan høre eller har kunnet høre orkesterets medlemmer er: Beatles Forever, Aarhus Jazz Orchestra, Sønderjyllands Symfoni Orkester, Det Jyske Underholdningsorkester med bl.a Lis Sørensen, Søs Fenger og Julie Berthelsen, Aalborg Symfoniorkester med Bent Fabricius Bjerre, Bourbon Street Jazz Band, Lene Siel, Jesper Lundgaard m.fl.
Spil Dansk For Alle | Spil Dansk Band-koncerten | Musik i Arbejdstøjet | |
Jazz, Viser, Danske revysange og guldalderjazz
|
|
Seniorer, Voksne
|
|
Download pressefoto |
Video
Det kan i forvente
Publikum kan forvente en medrivende koncert med både dybde og humor og som hylder en gylden og stadig aktuel periode i dansk musikhistorie.
Vi er vant til at spille for alle typer af publikum og under mange forskelle forhold og vi leverer altid en professionel indsats fra vi kommer til vi går.
I besættelsestidens censurerede Danmark blev både swingmusikken og revyen særligt populære, og mange revyer forsøgte at gå helt til stregen med åbenlys eller underforstået humor. Swing-musikken og revysangene kunne bruges både som en protestmulighed og anledning til adspredelse.
Repertoiret er derfor primært revysange, swingnumre og filmmelodier skrevet og spillet af bl.a. Poul Henningsen (PH), Kai Norman Andersen, Gerda og Ulrik Neumann, Børge Müller, Leo Mathiesen, Svend Asmussen. Men også sange som Lili Marleen og Den blå anemone er på repertoiret.
Spil Dansk i ordets bogstaveligste betydning.