Ensemble ADVENA
Ensemble ADVENA er drevet af en nysgerrighed på forbindelserne mellem tradition og nutid, og i mellem sprog, folk og kulturer. Med en fod i Danmark, og én i Italien, er ensemblet grundlagt af Domenico Mannelli og Johanne B. Lange, med visionen om at styrke forbindelserne mellem Nord- og Sydeuropa. I samarbejde med andre kunstnere og forskere udforsker vi temaer som migration, og menneskers forhold til naturen, og skaber musikteater på tværs af genrer, kunstformer og kulturer.
Domenico Mannelli (IT) er komponist og har i mange år arbejdet som teatermusiker med bl.a. Altamira Studio Teater v. Nordisk Teaterlaboratorium i Holstebro. Han er kandidat i filosofi og desuden solistuddannet rytmisk komponist fra det Jyske Musikkonservatorium.
Johanne Baadsgaard Lange (DK) er sanger, musikpædagog og performer med en baggrund i teater. Hun synger bulgarsk kormusik med Vokalselskabet GLAS, fortolker højskolesangbogen med trioen Trækfugl, og med Nevesta’s Voice har hun udgivet det prisvindende album ‘Mother Tongues’ – en fortolkning af vuggeviser fra det europæiske kontinent.
| Spil Dansk DUO | |
|
Fællessang, Folk, World, Folkemusik
|
|
|
Børn, Seniorer, Unge, Voksne
|
|
| Download pressefoto |
Det kan i forvente
Når månen står op, bliver selv fisk forelskede er en folkelig og fortællende duo-koncert, der tematiserer nattens luner og længsler!
Det er også et møde mellem Nord- og Sydeuropa; en pendlertur frem og tilbage mellem Italien og Danmark – idet de to musikere udveksler, fortolker og fusionerer sange fra hinandens kulturelle baglande.
Sangene spejler hinanden; de er fortællinger der kredser om havets dragende kraft, om livets snørklede veje, og kærlighedens frustrationer og bittersødme. Og selvom musik og sprog klinger forskelligt, bliver det tydeligt, at mennesker på tværs af landegrænser oftest er optagede af de samme ting.
Hvorfor folkesang? Folkesange afspejler oftest almenmenneskelige temaer – nogle gange poetisk og dramatisk; nogle gange med bramfrihed og humor. De er opstået ud af det levede liv, og er blevet sunget med de stemmer man nu engang havde.
Derfor kan alle også være med! I en skøn blanding af fortællekoncert og fællessang, skal vi som deltagere både lytte og synge med undervejs.
Domenico Mannelli: harmonika, guitar, sang
Johanne B. Lange: sang, håndpercussion