Cecilia Engelbrecht Heick
En næsten ukendt digtsamling af Tove Ditlevsen, “Sind”, blev oprindelig kun udgivet i 700 eksemplarer og uden for forlag. For os blev mødet med denne samling begyndelsen til et omfattende repertoire af nyskrevne sange til digte fra flere af Tove Ditlevsens samlinger.
Cecilia Engelbrecht Heick har siden barndommen været optaget af lyrik og skrev som 15-årig de første af sine tekster, der blev udgivet. Efter sin uddannelse som musikpædagog fra konservatoriet i København har hun skrevet musik og tekst til, samt iscenesat, koncertfortællinger for børn og kendes i dén forbindelse fra ensemblet, Kunstfrø.
Cecilia Engelbrecht Heick har 4 albumudgivelser og 2 digtsamlinger bag sig, og hendes produktion omfatter endvidere tekster og musik for børnekor.
“Nogle digtere får os til at lade tårerne strømme frit. Vi har simpelthen ikke noget valg. Sådan en digter er Cecilia Engelbrecht Heick. Ordene trænger ind gennem huden, mens man læser. Helt derind hvor kniven for alvor vrides rundt.” (Annette Bjergfeldt, februar 2019)
“I often meet fantastic musicians but only once in a while I meet someone who is truly an artist. Cecilia Engelbrecht Heick, I have now listened to your music for the past four days. Your voice sends shivers down my spine, and your words are completely timeless. Especially your danish lyrics makes me, as Ann-Sofie Rørsgaard put it, “Fall in love with my own language again.” ” (Morten Nygaard, september 2018)
”Som sangerinde er hun hudløst ærlig, nogle gange med mindelser om Billie Holiday andre gange mere om den nordiske visetradition, fx Liva Weel.” (Thomas Clausen, november 2015)
“Quand elle chante son Jazz, elle me fait penser à une Chet Baker au féminin. C’est dire si je place haut son Art vocal!” (Guillaume Lagrée, le jars jase jazz, avril 2020)
”Melankolien i Cecilias stemme er både sanselig og nordisk.” (Niels Overgård, Jazznyt, august 2016)
”Cecilia Engelbrecht Heick formår at skabe uforudsigelighed inden for fortrolige rammer, hvilket er lige så paradoksalt, som det lyder. Og heri besidder hun en evne, der gør hende ganske enestående.” (Jakob Hassing, Jazz Special, september 2016)
”Cecilia Engelbrecht Heick placerer sig til gengæld så tæt op ad standardgenren, at jeg sagtens kunne forledes til at tro, at det var Jerome Kern der havde skrevet pladens åbningsnummer Spring is a promise of fall. Det er en imponerende flot bedrift.” (Niels Overgård, Jazznyt, august 2016)
“Fornyelse kan ske på flere måder. Kom ikke og sig, at jazzen ikke fornyer sig, når man hører, hvad Cecilia Engelbrecht Heick og kompagni kan udrette.” (Jakob Hassing, Jazz Special, september 2016)
Thomas Clausen har i årtier været en central skikkelse på den europæiske jazzscene, siden han som ganske ung blev opdaget af Dexter Gordon. Han har spillet med de fleste af jazzens store, bl.a. Dexter Gordon, Miles Davis, Ben Webster, Gary Burton, Steve Swallow og Billy Hart, og han er kendt for sit mangeårige samarbejde med bl.a. Palle Mikkelborg og Niels-Henning Ørsted Pedersen.
Thomas Clausen har modtaget en dansk Grammy, en række ærespriser og arbejdslegater, senest Statens Kunstfonds livsvarige legat, og han har mere end 30 LP- og CD-udgivelser bag sig.
“(…) en af de væsentligste musikere i europæisk jazz.” (Den Store Danske Encyklopædi)
Spil Dansk For Alle | Musik & Sundhed | Musik i Arbejdstøjet | |
Jazz, Singer-songwriter, Viser, Jazz, viser og noget derimellem, stærkt inspireret af den klassiske musiks tonesprog
|
|
Seniorer, Voksne
|
|
Download pressefoto |
Video
Det kan i forvente
Der venter publikum en intim og nærværende oplevelse, når Cecilia Engelbrecht Heick (vokal) og Thomas Clausen (klaver) fortolker tekster af Tove Ditlevsen.
“Tove Ditlevsen bliver man nok aldrig helt færdig med, og endnu mere begejstres jeg af den måde, Cecilia Engelbrecht Heick ånder liv i hendes tekster og får dem til at sitre.” (Ann-Sofie Rørsgaard, september 2018)
”(…) Gid hun selv havde kunnet se, hvor stor en digter hun var. Og opleve så godt Cecilia Engelbrecht Heick synger med den helt rigtige Tovestemme og stemning. Ordene synges og spilles lige ind i hjertet (…)” (Lise Rønnebæk, Jazz Special, november 2019)
Thomas Clausen har skrevet musik til samlingerne “Sind” og Blinkende lygter”, Cecilia Engelbrecht Heick til et udvalg fra bl.a. “Den hemmelige rude”.
Programmet krydres med Cecilia Engelbrecht Heicks egne sange og et par kendte og elskede PH-viser.
Duoens musik er melodisk med en nordisk tone på et fundament af jazzens og den klassiske musiks tonesprog.