Caktus
Caktus’ musik befinder sig imellem det skrøbelige og det stærke – det smukke og det voldsomme – kammermusik og grooves. Caktus er tæt på at være en dobbelttrio, med to basser og to saxer, og med denne samklang og spejling er det oplagt at også temaer spejles, vendes, vrides og udfordres. Det er akustisk musik med fokus på klang og gode melodier. Bandet har med Maria Dybbroe i spidsen de seneste tre år fået bred opmærksomhed, fra bl.a. P8 Jazz, ved Vinterjazz, og ved jazzfestivalerne i København og Aarhus. Det er den akustiske lyd der er i fokus og lysten til eksperimentere og improvisere ind og ud af de ellers stramme kompositioner. Bandet udspringer fra Aarhus fra et udpræget bandmiljø på tværs af genrer hvor de kendes fra bands som ”Yune”, ”Køs”, ”The New Family”, ”Bear With Me”, ”Narcosatanicos”, ”Josiah Konder”, og ”I Just Came From the Moon”.
Vores debut-plade udkommer i august 2020.
Spil Dansk Band-koncerten | |
Jazz
|
|
Børn, Seniorer, Unge, Voksne
|
|
Download pressefoto |
Video
Det kan i forvente
”Cactus. Her to kontrabasser hviler på siden. Et sæt trommer. Altsax i sølv. En i guld… Stilheden hviler udenfor… En flagrende tåge tuder i hornene og ’Stærk Strøm’ bryder løs på trommer og basser… Her er nye roller til instrumenterne. Hierarkiet er brudt. Ét orkester. Ej solo, soli, den faste rundtur. Mere bare en passage for et enkelt instrument eller to. Komposition med fokus på den dobbelte gænger i instrumenterne. Det skaber unikke muligheder for klang og resonans.”(ref. Sonja LaBianca, Dagbladet Information, Copenhagen Jazzfestival, juli 2018)