PÅ STILLE KURS MOD TØNDER FESTIVAL

Duoen Mallemuk spiller så stilfærdigt og næsten selvudslettende, at man bliver helt rørt. Både når turen ender i rendestenen og ved Vesterhavet.

---

• GENRE: Folk/folkemusik.
• KOMMUNE: Tønder Kommune.
• ANMELDT AF: Anders Houmøller Thomsen.

 

---

SE ALLE ANMELDELSER – DU HØRTE DEM FØRST HER.

---

Sønderjylland har givet dansk musik enestående originaler som Sune Wagner (The Raveonettes) og L:Ron:Harald. Men glem alt om himmelsk støjrock og en pornogangster i en Kadett, når det gælder den unge duo Mallemuk.

Her er faktisk et navn, hvis musik lyder som forestillingen om Tønder: Folkemusik, simrende melankoli og afventende tålmodighed.

Musikerne indfanger selv kernen i udtrykket, når de fortæller, at målet er at lave noget ”varigt”.

Joakim Okkels (sang, harmonika og klaver) og Michael Hornhaver Mortensen (sang og guitar) laver akustisk folkemusik uden smarte dikkedarer. Det er de gode til. De må dog stadig kategoriseres som ”talenter”, for flere elementer kan optimeres.

VANDKANT-VINDER

I ”En ærlig mand” står den på hovedrengøring efter et endt forhold, og musikalsk lykkes det med stor tæft at intensivere energien i tre tempi. Der åbnes med fodslæbende tristesse, og duoen ender til sidst i smuttende akustisk folk med en laber harmonika-solo.

Lyrisk er det ikke så avanceret. Men følsomheden og den stemningsfulde nerve griber en om hjertet, og live burde musikken kunne få selv tatoverede fitness-fyre til at få en klump i halsen.

Denne sang gør det oplagt at spå om, at Mallemuk kan ende som fast inventar på den berømte lokale festival i Tønder.

Her vil en titel som ”Vesterhavet” selvfølgelig også gå rent hjem, og det melodiske nummer er en spirituel stund fra vandkants-Danmark. Duoen udstråler en længsel efter det autentiske og spiller og synger så uanstrengt og minimalt, at det i sig selv er helt rørende.

Vokalt skal der dog øves og investeres mere. Der er toneudfald og svage fraseringer, og samtlige numre, jeg har lyttet til, er færdiggjort i en produktion, der er for ubalanceret og primitiv.

IKKE GROFT NOK

I nummeret ”I rendestenen” kan det dog klangligt næsten ikke blive groft nok. Det er endnu et fint nummer. Melodisk besnærende. Der står frostånde ud af den nordiske folk, og den organiske musik har genklang af evighed. Det klinger af en drukvise, hvor en hjemløs slingrer mellem håb og desillusion set fra rendestens-perspektiv.

Med dét indhold må Mallemuk gerne gå mere til den med storladen spillemands-jam, bøvet hujen og de største armbevægelser hentet fra en løssluppen nattescene på Hagge’s Musik Pub.

Lidt mere Whiskey in the Jar – så er sangen en vinder lige fra Dublin til Dragør.

Denne opfordring til at fyre den af er dog forbeholdt rendestens-skæringen. Ellers vil jeg nemlig råde Mallemuk til at fortsætte med det, duoen gør: Bestræbe sig på at levere musikalsk historiefortælling af tidløs karakter.

Så skal de helt store sange nok komme dumpende med tiden.

	Folk
	Unge, Voksne
	Download pressefoto