CORNELIUS KAN BLIVE BIGGER IN JAPAN

Der skal slides i øvelokalet. Men den unge fyr, der har fravalgt “X Factor”, viser sans for smittende melodier.

---

• GENRE: Pop/Jazz/Funk.
• KOMMUNE: Gribskov Kommune.
• ANMELDT AF: Anders Houmøller Thomsen.

 

---

SE ALLE ANMELDELSER – DU HØRTE DEM FØRST HER.

---

Jeg har modtaget en yderst knap pressetekst om Frederik Cornelius. Den fortæller ikke meget andet, end at han siden januar 2018 har udgivet sange med små mellemrum, hvilket har ført til en lang række koncerter og en million streams.

Det sidste lyder jo ret opsigtsvækkende, og i Lokalavisen.dk kan jeg læse, at Frederik Cornelius faktisk har nået mange lyttere i Japan.

Han blev angiveligt også inviteret til tv-programmerne ”Live” og ”X Factor”, men takkede nej, fordi han synes, det er for ”kommercielt og opkørt”. Han vil hellere tage den arbejdsomme vej mod et muligt gennembrud.

Tommel op for en så moden beslutning, og der er bestemt et sangskrivertalent på spil. Det er bare meget uslebent.

HÅNDSPILLET CHARME

Nummeret ”This ain’t Love” er dog tæt på at brase overbevisende i mål med usnobbet akustisk popsnert og et klart og fængende refræn. Det er ikke dybsindigt eller opfindsomt. Men der er mærkbar charme i det afslappede sammenspil, der minder om Thomas Buttenschøns tidlige højskole-rock blandet med Lukas Grahams organiske soulpop.

Det er fedt med blæserne, der dukker op til sidst. Arrangementet skal bare slibes til og forfines, så det bliver knivskarpt. Endelig kunne nummeret fortjene ekstra spilletid, så det kan flamme op i en rigtig funky finale.

En andet skæring hedder ”Timeless”, og det kunne også være beskrivelsen af det musikalske koncept. Der bydes på et intimt, hygge-soulet udtryk med en solid melodi og troværdig, romantisk atmosfære. De lokkende vibrationer kan bringe tankerne hen på gamle Billy Joel-ballader.

Desværre er der endnu et stykke vej mod den nødvendige instrumentale beherskelse og balance. Det er noget usmidigt og hakkende. 

Det skal dog nævnes, at den purunge Frederik Cornelius – og hans medmusikanter, formoder jeg – kaster sig uforfærdet ud i en krævende musikalitet, der er en hel del sværere end simpel 1-2-3-4-rock.

IDEALER OG REALITETER

Det er uklart, hvilken tredje sang solisten vil have anmeldt, så valget faldt på ”Try”. Det er en rendyrket retro-forelsket stiløvelse med filmisk og småjazzet pop. Sangen kredser om en dejlig, blid guitar-figur og et imødekommende blæser-afsnit. Nummeret indbyder til virtuositet, konge-croon og sødme. For at løfte dén udfordring skal der arbejdes en del med det instrumentale håndværk. Og sangeren skal oparbejde sikkerhed i sine fraseringer og i udtalen.

Det er godt med idealer i musik. Som nu at vende ryggen til flygtig berømmelse og et nedslidt tv-format. Men som regel skal der også noget kalkule til: Spørgsmålet er, om Frederik Cornelius ikke kan alliere sig med nye kræfter? I form af en eller flere musikere med færdigheder på et virkelig højt plan. 

	Funk, Jazz, Pop
	Unge
	Download pressefoto