SD_Logo_2
Menu
  • SPIL DANSK UGEN 2023
    • BOOK SPIL DANSK PAKKEN 2023
    • SPIL DANSK UGEN 2023
    • 10 FAKTA OM SPIL DANSK UGEN
  • BLIV SPIL DANSK KOMMUNE
    • BLIV SPIL DANSK KOMMUNE
    • KOMMUNEGUIDEN
    • SPIL DANSK KOMMUNER GENNEM ÅRENE
    • OPRET JERES STYREGRUPPE
  • SPIL DANSK PROJEKTER
    • ALSANG
    • BYFESTEN
  • VORES ARTISTER
    • ARTISTGUIDEN
    • VORES SPIL DANSK ARTISTER
    • LOG IND SPIL DANSK ARTISTER
    • TILMELDING SPIL DANSK ARTISTER
  • SPIL DANSK KALENDEREN
    • SØG I KALENDEREN
    • OPRET ARRANGEMENTER
    • TEKNISK SUPPORT
  • NYHEDER OG PRESSE
    • NYHEDER
    • SPIL DANSK LOGO
    • PRESSEFOTOS
  • OM SPIL DANSK
    • KONTAKT SEKRETARIATET
    • BESTYRELSEN
    • FORENINGENS VIRKE
    • HISTORIE
    • VORES AMBASSADØRER
    • PRIVATLIVSPOLITIK
    • SAMARBEJDSPARTNERE
Se alle Spil Dansk Artister

Anmeldelse: Color, The Blind

MUSIK MED JORD UNDER NEGLENE

Den musikalske hastighed svarer til slæbende traktorkørsel. Color, The Blind skuer mere mod fortiden og USA end mod forvirret dansk nutid.


  • GENRE: Country/americana.
  • KOMMUNE: Skive Kommune.
  • ANMELDT AF: Anders Houmøller Thomsen.

 


SE ALLE ANMELDELSE – DU HØRTE DEM FØRST HER.


En vittighed fortæller, at hvis man spiller en country-sang baglæns, får man både konen, huset og trucken tilbage.

Man kan passende afprøve tricket på ”Come Back Home Again” fra jyske Color, The Blind.

Nummeret tøffer lige ud ad en dyb plovfuret country-tradition med hjerteknust indhold og bøjet melankoli i det akustisk sindige sammenspil.

Alt sammen glimrende og stilfuldt udført og med en kompetent sanger i skikkelse af den skæggede Daniel Bæk. Men vi har mildest talt hørt det før, og der mangler personligt fingeraftryk.

LORTEBY!

Dét viser sig derimod i ”Concrete Land”, som rent ud sagt er en opadvendt langemand til storbyen med al dens slid og tristesse. ”Tired of the city/Everything here is shitty,” konkluderer fortælleren efter et langt arbejdsliv. Han vil hjem til familien i landlige omgivelser og leve sine sidste år.

Color, The Blind læner sig her op ad en fuldstændig typisk Bruce Springsteen-karaktersang. Men hvis bandet skal op i dén klasse, kræver det flere subtile detaljer om fyrens historie og sindelag.

Uanset er det en sang, der udmærker sig med markante linjer og stilren americana-musik. Det minder om vuggende og slæbende traktorkørsel og fremkalder en atmosfære af følsom sentimentalitet.

A MAN’S GOTTA DO…

Vi når da også helt ud i yderste roe-række med den ualmindeligt simpelt velspillede ”Heartland, Heartland”. Den er nærmest en antitese til urban modernitet med en kærlighedserklæring til gammeldags mandfolkeværdier – præsenteret midt i en nutid, hvor mange vil gøre det forbudt at skrive netop den slags.

Men det vil både McArine og Color, The Blind sgu da skide på, når de tænder en smøg, sparker lidt til bildæk og kigger sig omkring i det åbne land. Befriende.

Måske rummer sangen også en antydning af, at både gamle værdier og landbolivet er under afvikling?

Den tilhørende video bruger sort/hvid-optagelser af hestetrukne høstvogne og gamle landbrugsmaskiner, og musikalsk er der både Neil Young og tidlig Bon Iver over det afdæmpede akustiske udtryk. Selvfølgelig tilsat en ensomt sukkende mundharmonika.

Color, The Blind skal bare fortsætte minearbejdet efter et ”heart of gold”. Og gerne finde inspiration til sofistikeret sangskrivning hos et forbillede som Allan Olsen.

Country, Americana
Voksne
Download pressefoto
  • website
  • facebook

Video

Det kan i forvente

DE 3 NUMRE VI HAR LYTTET

 

NUMMERET ”HEARTLAND, HEARTLAND”:

https://www.youtube.com/watch?v=1RHDuLxNLHw

 

NUMMERET ”COME BACK HOME AGAIN”:

https://www.youtube.com/watch?v=Y5ZyzTqSks8

 

NUMMERET ”CONCRETE LAND”:

https://www.youtube.com/watch?v=KJSoITVaATY

Gl. Kongevej 11-13 · 1610 København V · Lydens Hus 4. sal · CVR 35921974 · BANK 9570 0114930

Instagram Facebook

© 2023 Spil Dansk. All Rights Reserved.