SD_Logo_2
Menu
  • SPIL DANSK UGEN 2025
    • BOOK SPIL DANSK PAKKEN
    • SPIL DANSK UGEN 2025
    • 10 FAKTA OM SPIL DANSK UGEN
    • SPIL DANSK TEKST OG NODE
  • BLIV SPIL DANSK KOMMUNE
    • BLIV SPIL DANSK KOMMUNE
    • KOMMUNEGUIDEN
    • SPIL DANSK KOMMUNER GENNEM ÅRENE
    • OPRET JERES STYREGRUPPE
  • SPIL DANSK PROJEKTER
    • Musikprojekter
    • ALSANG
    • SPIL DANSK LIVE
  • VORES ARTISTER
    • ARTISTGUIDEN
    • VORES SPIL DANSK ARTISTER
    • LOG IND SPIL DANSK ARTISTER
    • TILMELDING SPIL DANSK ARTISTER
  • SPIL DANSK KALENDEREN
    • SØG I KALENDEREN
    • OPRET ARRANGEMENTER
    • TEKNISK SUPPORT
  • NYHEDER OG PRESSE
    • NYHEDER
    • SPIL DANSK LOGO
    • PRESSEFOTOS
  • OM SPIL DANSK
    • KONTAKT SEKRETARIATET
    • BESTYRELSEN
    • ADVISORY BOARD
    • FORENINGENS VIRKE
    • HISTORIE
    • VORES AMBASSADØRER
    • PRIVATLIVSPOLITIK
    • SAMARBEJDSPARTNERE/STØTTET AF
Se alle Spil Dansk Artister

Anmeldelse: Char

ÉT NUMMER GØR CHAR TIL LOKALE THY-HELTE

Anmelderen var tæt på at stå klar med en gratis omgang Thy Pilsnere til musikerne i Char. Læs hvorfor.


  • GENRE: Pop.
  • KOMMUNE: Thisted Kommune.
  • ANMELDT AF: Anders Houmøller Thomsen.

 


Sikke en træffer!

Det var min reaktion efter at have hørt Char’s sang ”Ain’t Coming Back” fra bandets debut-ep af samme navn.

Nummeret åbner indbydende og lækkert, som en optempoudgave af Sades sensuelt forførende pop. Så bliver det bedre med strejf af Grace Jones’ dybe maskuline toner og nogle rytmisk vokale markeringer, der svinger godt med de melodiske nuancer i instrumenteringen. Pludselig ryger dørene op på vid gab med flot filmisk gennemtræk i refrænet. Det er så bombastisk og herlig dramatisk, at man skulle tro, Shirley Bassey havde været inde over som sangcoach.

Minsandten om der ikke også er bonus i form af et meget sexet talt intermezzo, hvor sangerinde Charlotte Rolighed spinder som en mjavende sexkilling. Ja, der er endda indlagt en delikat finte med en tromme-skudsalve, der indvarsler refrænet.

FULD PLADE!

Der kan altså meldes om fuld popplade fra det frisk-grønne band fra Thy.

Så nu er det vel kun et spørgsmål om tid, før pladeselskaberne kaster sig ud i en hektisk kontrakt-kamp for at sikre sig jyderne med den fotogene sangerinde i front?

Nja, måske ikke helt.

Jeg ville selv stå klar med 5-6 stjerner – og indbyde musikerne til en gratis omgang Thy Pilsnere ved lejlighed på den lokale i Thisted – hvis bandet Char kunne holde niveauet. Det lykkes ikke helt.

De øvrige sange, jeg har lyttet til, er på ingen måde dårlige. Men de rummer ikke samme organiske fylde som ”Ain’t Coming Back”, hvor sangerinde og band virkelig folder sig ud.

”Ever Since” er ret anonymt poppet. Behagelig og luksuriøs. Oplagt til en hotel-lounge eller en café. Musikken har lifligt svævende synth-klange, der er på bølgelængde med 1980’erne. Personligheden melder sig kun momentant med vokale svirp a la Kate Bush.

I ”One Thing” kan man udpege en følsom guitarist med forkærlighed for indie og især det universelt indflydelsesrige band New Order. Men i dén sang virker sangerinden for klemt i det fortættede udtryk til, at hun rigtig kan tage ejerskab på nummeret.

Der er noget spændende på spil i mikset af alternativ rock og mainstreampop. Men spørgsmålet er, om gruppen kommercielt sætter sig pladask mellem to solide designerstole.

WHAT’S THE STORY MORNING GLORY?

Til sidst lige et par konkrete tips til Char:

Vær mere aktivt engagerede på sociale medier.

Vær fremme i løbeskoene omkring mulig presseomtale. Denne skribent har ikke fået præsenteret spændende vinkler om bandet og medlemmerne: Hvem er de? Hvad er deres baggrund? Hvilke skøre passioner og drømme går de rundt med?

Selv om mange idealistiske sjæle vil mene, at det er musikken, der skal trække læsset og være det primære, så spiller image og den personlige historie en vigtig rolle i popmusik. Vov pelsen og stik snuden frem. Det er genvejen til presseomtale og dermed opmærksomhed fra publikum.

Pop
Unge
Download pressefoto
  • website
  • facebook
  • spotify

Det kan i forvente

DE 3 NUMRE VI HAR LYTTET

”AIN’T COMING BACK”:

 

”EVER SINCE”:

 

”ONE THING”:

Gl. Kongevej 11-13 · 1610 København V · Lydens Hus 4. sal · CVR 35921974 · BANK 9570 0114930

Instagram Facebook Linkedin

© 2023 Spil Dansk. All Rights Reserved. 

https://iintelligent.dk