Anders Graae
Anders Graae er uddannet guitarist og sangskriver på Det Jyske Musikkonservatorium i 2009. Anders slog igennem med sangen “ Den anden pige” som vandt Tv2 Radios store sangskriverkonkurrence i 2008. Siden har han udgivet 2 anmelderroste album “En omvej hjem” og “Mens luften endnu er mild”, som er blevet spillet flittgt på bl.a. DR’s P4. Børn og sangskrivning (Workshop) I gennem de sidste par år har han skrevet rigtig mange sange med børn i alle aldre, og om mange forskellige emner med relevans til børnenes liv. Bl.a. kan man nævne projektet “Matematik og Musik”, hvor han tog rundt på skoler og skrev matematiksange med børn i indskolingen. De faglige emner blev valgt sammen med matematik læreren. Landsbysange (Koncert foredrag) Igennem 3 år har Anders Graae rejst rundt og besøgt små danske landsbyer for at skrive nye sange til hver enkelt landsby. I sit koncert foredrag fortæller Anders historierne og spiller sine hjertelige sange fra landsbyerne akkompagneret af flotte billeder fra hvert sted. Sangskrivnings workshops I de sidst 10 år har han undervist i sangskrivning på Det Jyske musikkonservatorium, og MGK Århus. Derudover er han stifter af Sangskriverskolen.dk, hvor han underviser sangskrivere og laver sangskrivnings workshops på højskoler, efterskoler og gymnasier.
Folk, Pop, Singer-songwriter, Undervisning
|
|
Børn, Seniorer, Unge, Voksne
|
|
Download pressefoto |
Video
Det kan i forvente
Koncert:
Til mine koncerter optræder jeg med western-guitar og synger hovedsagligt sange fra mine albums “ Mens luften endnu er mild” og En omvej hjem” eller fra mit projekt “Landsbysange”.
Jeg elsker at åbne min musikalske verden sammen med et nærværede publikum. At invitere publikum ind til en pause i hverdagen. En musikalsk-pause med eftertænksomhed, drømme, et smil på læben og vippende sko. Jeg har optrådt professionelt i mange år, og jeg gør meget ud af at skabe en afslappet, autentisk og nærværende stemning. Mit ophav kommer ofte til udtryk, ved at jeg krydrer mine koncerter med små historier, og en med lun jysk humor 🙂
Pressen skrev :“ Teksterne er alle sprudlende, rablende, fabulerende historier og små optrin fra Anders’ vildtvoksende dagbogsunivers. Hverdagslyrik med et tvist. Her oplever vi kærester, gamle som nye, og venner, veninder og borgere og land og by. Og i al slags vejr. Ofte med metaforer i den mere opfindsomme afdeling, og både til lands, til vands og i luften.”
Workshop:
Jeg brænder rigtig meget for at hjælpe andre med sangskrivning. Så udover at underviser på Det Jyske Musikkonservatorium og MGK Århus i sangskrivning, holder jeg rigtig mange workshops. Som kunstner i Kodaskolekontakt har jeg skrevet sange med børn i alle aldre fra indskoling til efterskoler og gymnasier. Derudover laver jeg workshops med virksomheder, landsbyer, foreninger og grupper der vil have deres egen sang og har lyst at prøve at kaste sig ud i det sammen med en professionel sangskriver.
Når jeg laver workshops gør jeg meget ud af at skabe en stemning som er afslappet, hyggelig og tryg, så deltagerne tør kaste sig ud i at digte og synge. Mit mål er at vise vejen ind i sangskrivningens fantastiske univers, åbne døren lidt på klem så deltagerne stifter bekendskab med en måde at udtrykke sig på, som alle ikke er bekendt med endnu.
Workshoppen tilpasses altid efter ønske så vi sikrer at den rammer både niveau og indholdsmæssigt.
Eksempel på en sangskrivnings dag i en skoleklasse
Den digitale udvikling har betydet, at de fleste unge altid har et enormt musikkatalog lige ved hånden, hvilket kan gøre det svært for dem at få en fornemmelse af det arbejde, der ligger bag en sang. Derfor er formålet med workshoppen, at eleverne opnår større forståelse for det store arbejde, der ligger bag den musik, de lytter til samtidig med, at de har det sjovt og får hænderne helt ned i det kreative arbejde. Et kunstnerisk skabende forløb mellem en sangskriver og en folkeskoleklasse.
Sangskriveren Anders Graae vil i samarbejde med elever og lærere komponere sange udfra relevante emner, som defineres i samråd med klassens lærere.
Det kan være faglige sange som kan supplere den daglige undervisning, eller det kan være sange udfra et givet emne. En sang om tier venner? Om Geografi? Forelskelse? Bogstaver? Hvaler ? Venskab? Talrækken? Lave digte? Ja kun fantasien sætter grænser.
Dagen består af følgende program:
I første del synges der sange for og med eleverne. Anders Graae fortæller om det at skrive sange og hvad det vil sige at være sangskriver.
Efter en pause laves der flere værksteder (grupper) hvor eleverne selv og i samarbejde med Anders komponerer sange udfra givne rammer. Eleverne støttes i den kreative process med inspiration i form af rim, remser, melodi og evt instrumenter.
Til slut samles grupperne og alle elevernes kompositioner fremføres for hinanden, de kan evt også vises for resten af skolen.
Om Sangskriver-workshop fra Koda:
Den digitale udvikling har betydet, at de fleste unge altid har et enormt musikkatalog lige ved hånden, hvilket kan gøre det svært for dem at få en fornemmelse af det arbejde, der ligger bag en sang. Derfor er formålet med ‘Sangskriver-workshop for Koda’, at eleverne opnår større forståelse for det store arbejde, der ligger bag den musik, de lytter til samtidig med, at de har det sjovt og får hænderne helt ned i det kreative arbejde.