Amalie Thørholm
Amalie Thørholm fra Aalborg har de seneste år markeret sig som en af Danmarks nye spændende artister.
Amalie Thørholms musik beskrives som moderne pop med singer-songwriter og elektroniske elementer, og hendes medrivende og personlige sange formår altid at komme ud over scenekanten og helt ind under huden på publikum.
Amalie Thørholm har udgivet musik siden 2017 med egne sange på dansk og høster stor succes på landets radiokanaler, spillesteder og på de digitale streamingtjenester, hvor Amalie i skrivende stund har + 750.000 streams.
“Musik er for mig historier og følelser, og at spille mine sange live, giver så meget mening samtidig med at det forpligter. Jeg glæder mig til, at inviterer publikum helt ind i mit musikalske univers, og jeg har sat ambitionsniveauet for mine livekoncerter højt”, fortæller Amalie.
Amalie Thørholms successingle fra 2020 “Før Og Efter” blev af P4 Play gjort til ugens hit-tip, og siden har DR spillet sangen flittigt.
I alt har Amalie Thørholm udgivet 7 singler og 2 EP’er.
Amalie Thørholm er desuden meget aktiv på livescenen og kan opleves over hele landet, blandt andet i forbindelse med sine succesfulde intimkoncerter gennem online-platformen Low-Fi.
Amalie er inspireret dels af 80’erne, hvor de musikalske strømninger i dansk musik kom fra Aarhus, og navnene var Thomas, Peter, Anne og Lis, men også moderne pop-artister som Julia Michaels, Folkeklubben og Burhan G inspirerer Amalie Thørholm i hendes sangskrivning.
Spil Dansk DUO | |
Elektronisk, Folk, Pop
|
|
Seniorer, Unge, Voksne
|
|
Download pressefoto |
Video
Det kan i forvente
Publikum kan I forvente en vedkommende og levende koncert i øjenhøjde, der spænder fra det minimalistiske til det mere storladne.
En koncert med Amalie Thørholm er altid en musikalsk, indholdsrig og opløftende oplevelse, som på smukkeste vis bindes sammen af Amalies finurlige historier om sangenes tilblivelse.
Amalie optræder enten med sit faste band eller som duo sammen med sin guitarist.
“Amalie Thørholm leverede en dejlig koncert med iørefaldende musik og tekster, skønt guitarspil og smuk sang gjorde min søndag helt fantastisk” – Anette Frohme fra Farmors hjerterum
“Det var en fantastisk koncert. Et veloplagt band og en musikalsk rørende oplevelse med egne sange. Dygtige profesionelle musikere” – Helle Bjerre, koncertgæst
“Det blev en intens koncert, som havde noget på hjerte, hvor der blev vist stort musikalsk overskud, og ikke mindst hvor alle forventninger blev indfriet” – Nordsøposten