Til DR's redaktioner, journalister og radioværter.
Vi giver jer her 9 mundrette spørgsmål & svar - især egnet til radioen - på de mest hyppige spørgsmål om Spil Dansk.
Fold dem ud for mere info og eksempler på vores konkrete projekter og koncerter over hele landet.
Vil I lave et interview med os fra Spil Dansk?
Kontakt RICCO VICTOR (direktør) for interviews med Ricco og/eller bestyrelsesformand Jørgen Thorup:
Mail: ricco[a]spildansk.dk / Telefon: (+45) 2046 7913.
Tjek NYHEDER om forskellige landsdækkende Spil Dansk projekter.
- Fordi den danskproducerede musik er presset i en tid, hvor de unge i stort omfang dropper traditionelt TV og radio. I streaming-æraen risikerer de største internationale hits at løbe med al opmærksomhed, mens dansk musik kan drukne i det kæmpe streaming-hav.
- Fordi danskerne fortsat ønsker at opleve al den hjemlige musik. De danske navne har en kvalitet der også matcher det internationale niveau i mange musikgenrer, samtidig med at de har godt fat i forbrugerne.
- For at lytterne kan opleve og høre (også ny) dansk produceret musik, som de ikke hører til dagligt.
- Fordi musik - og et levende musikliv - er en essentiel del af et velfungerende samfund, som binder os sammen på tværs af alder, køn og etnicitet.
- For at styrke dansk musikliv og den dansk-producerede musik. Det sker med en fejring og eksponering én gang om året. Overalt i landet.
- Spil Dansk Ugen sikrer musikere og sangskrivere radiospilletid og livejobs. Publikum får en fest og møder musik overalt: skoler, virksomheder, metro, kirker, spillesteder, gadehjørner, biblioteker, kulturhuse og alle tænkelige og utænkelige steder.
- Det er ikke givet, at der fremover laves nye klassikere som ”I Danmark er jeg født” eller Gasolin's ”Kvinde min”. Derfor er det på sin plads med fejring af dansk produceret musik og opbakning til nutidens og fremtidens sangskrivere. Hits fra internationale superstjerner er godt, men de færreste ønsker, at de opnår total dominans, når det gælder radio, streaming og koncerter.
- Dansksprogede sange sætter gang i eftertanke, giver hverdags-inspiration og styrker sammenholdet. Når nogen siger ”så begyndte vi at snakke” eller ”om lidt er kaffen klar”, vil rigtig mange fange og forstå referencen. Sange kan endda indgå i dansk historieskrivning eller tidsånd, som ”Man binder os på mund og hånd”, ”Storkespringvandet” og ”Fedterøv”.
- Spil Dansk Ugen er altid i uge 44.
- Læs mere om formålet med Spil Dansk og om hvordan Spil Dansk bredt definerer begrebet dansk produceret musik.
- Nej! --- Musikerne behøver ikke synge på dansk.
- Sangteksterne kan være på alle sprog og musikken kan være i alverdens musikgenrer.
- Udgangspunktet i Spil Dansk er blot, at der er tale om musik skabt af herboende komponister og/eller sangskrivere.
- De optrædende kan også sagtens have andre nationaliteter end dansk.
- Det kan også være musik, hvor det særlige danske aftryk er, at det er med en herboende solist, også selvom sangen måske er skrevet og komponeret af udenlandske ophavsmænd.
- På forskellige dage i løbet af Spil Dansk Ugen ryddes de enkelte radiokanaler til fordel for dansk musik. På nogle kanaler bliver der i løbet af ugen også lavet journalistiske indslag om musikken. Læs nyhed: "DR og Spil Dansk står sammen om musikken i uge 44".
- PLAN FOR DR’S RADIOKANALER I SPIL DANSK UGEN 2020:
MANDAG 26. oktober: P6 Beat, kl. 6-18
TIRSDAG 27. oktober: P3, kl. 5-24
ONSDAG 28. oktober: P8 Jazz, kl. 6-18
TORSDAG 29. oktober: P4, kl. 5-24
FREDAG 30. oktober: P2, kl. 6-18
LØRDAG 31. oktober: P5, kl. 6-18
- DR har været med som fast samarbejdspartner lige siden Spil Dansk blev arrangeret første gang i 2001. Tidligere markerede DR ”Spil Dansk Dagen”. I 2014 blev fejringen udvidet til en Spil Dansk Uge.
- Ja, opbakningen til fællessang er i stor vækst over hele landet. Senest så vi under Corona-nedlukningen, hvordan fællessangen på kreativ vis blomstrede frem på altaner, i baggårde og baghaver, og Danmark sang morgensang med Phillip Faber og ”Fællessang - hver for sig” hver fredag.
- Spil Dansk har de seneste år sat mange ressourcer ind på at udbrede fællessangen blandet andet med gratis online-materiale.
- I 2019 lanceredes ALSANG Online - et led i det landsdækkende fællessangsprojekt, ALSANG. ALSANG Online er med til at gøre fællessangen mere tilgængelig blandt andet på skoler og i virksomheder. ALSANG Online kan også bruges i undervisningssammenhænge, hvor man ved hjælp af artikler og spørgsmål kan dykke længere ned i Danmarks sangskat.
- Lige nu er der mere end 3800 brugere af ALSANG Online. På Danmarks sangkort kan du se, hvor i verden folk synger med fra.
- Forskning viser, at vi bliver gladere, når vi synger fællessang og spiller musik, og fællessang kan også styrke sammenhængskraften i en gruppe.
- Det gratis materiale kan hentes HER.
- Spil Dansk sørger for at børn og unge samarbejder med professionelle sangskrivere om at skrive sange.
- Mange grønne navne kommer ud at spille koncert takket være Spil Dansk Ugen.
- Siden 2017 har Spil Dansk anmeldt en stribe talenter fra de kommuner, der samarbejdes med. Projektet hedder Du hørte dem først her.
- Spil Dansk har i mange år plejet de grønne skud, og både Folkeklubben, Burhan G, Aura og Natasja medvirkede ved Spil Dansk, længe inden deres store gennembrud.
- Spil Dansk-foreningens ejerkreds består af Dansk Musiker Forbund, Dansk Artist Forbund, Musikforlæggerne, Koda og Danske Populær Autorer.
- Spil Dansk har et relativt lille sekretariat. Når det alligevel er lykkedes at gøre Spil Dansk til Danmarks største musikbegivenhed, skyldes det en decentral strategi, masser af goodwill, 20 års målrettet indsats, samt at danskerne gerne vil høre, spille og dele musikken med hinanden.
- Det lille sekretariat tænder op under en masse ildsjæle rundt omkring i hele landet. De skaber så spændende lokale arrangementer. 28 danske kommuner er med i samarbejdet i år.
- Overalt.
- Hvis man vil se, hvor der sker noget i og omkring det område, man selv bor, kan man let søge i Spil Dansk Kalenderen.
- De medvirkende ved Spil Dansk er alt fra kendte navne til engagerede amatører.
- Spil Dansk har også aktiviteter resten af året. Foreningen har som formål at tage det lange seje træk med bl.a. talentudvikling for at undgå at ende i en rolle som hurtigafbrændt event-raket.
- I 2020 samarbejdes der med 28 Spil Dansk Kommuner.
- Mange andre kommuner er i direkte dialog med Spil Dansk som uofficielle samarbejdspartnere. Den kommunale opbakning har aldrig været større.
- En Spil Dansk Kommune etablerer en lokal styregruppe, der skal repræsentere kommunens musikliv bredt. Den består typisk af 3-8 ledende kulturpersoner.
- Alle Spil Dansk Kommuner får en lang række arrangementer fra Spil Dansk, som når bredt ud til mange tænkelige dele af og målgrupper i det lokale musikliv. Projekterne og koncerterne er samlet i Spil Dansk Kommune-pakkerne.
- Mange arrangementer sættes i gang af de lokale styregrupper i de kommuner, der samarbejder direkte med Spil Dansk. Kontakt derfor disse styregrupper med din idé.
- Andre ildsjæle - musikere og lokale koncertarrangører - klarer selv det praktiske og tilmelder ganske enkelt deres arrangementet i Spil Dansk kalenderen.
- Har man allerede planlagt et arrangement, skal man huske at tilmelde det til Spil Dansk Kalenderen.
- Læs temaet om "Sammen om dansk musik" på denne side.
- Intet er for stort eller for småt, og et Spil Dansk arrangement kan være blandt mange ting, blot det sætter fokus på dansk produceret musik, eksempelvis:
- koncert
- fællessang
- workshop
- foredrag
- debat
- udstilling
- radio som spiller dansk