Spil Dansk Solisterier
Arrangørguide
Live
Afholdes i Spil Dansk Ugen 2020 (26. okt. - 1. nov.)BOOKING TIDSFRIST:
- I skal booke dette arrangement via online bookingformularen senest fredag den 4. september 2020.
- Hvis I booker senere end fredag den 4. september bortfalder arrangementet.
EFTER I HAR INDSENDT JERES BOOKINGØNSKER:
- Vi kontakter de kunstnere, som I har ønsket, og arbejder på at booke hurtigst muligt (forvent ca. 10 arbejdsdage).
NÅR BOOKINGEN ER PÅ PLADS:
- Når aftalen om kunstnervalg samt dato & tidspunkt er på plads, kobler vi kunstner med jeres kontaktperson, der sammen planlægger de sidste detaljer om forplejning, praktik og teknik.
KURATERING:
- Alle kunstnere er kurateret af Dansk Solistforbund, som står bag projektet. Det er professionelle kunstnere af høj kvalitet, som I får glæde af at opleve.
JERES ØNSKER:
- Vi bestræber os på at booke jeres førsteprioriteter. Dog med det forbehold, at enkelte kunstneres kalendere - tidsmæssigt & geografisk - kan være svære at indpasse i forhold til jeres ønsker.
VORES GARANTI:
- Vi garanterer - såfremt jeres kunstnerønsker ikke kan imødekommes - en tilsvarende koncert med en anden kunstner.
BETALING:
- Dansk Solistforbund betaler honorar og transport til de medvirkende kunstnere. Alle andre udgifter afholdes af den lokale arrangør og/eller kommune.
SAMARBEJDET:
- Mailkorrespondancen mellem Spil Dansk, kunstner og kontaktperson udgør betingelserne for samarbejdet, og der udformes ikke en særskilt kontrakt.
MODTAGELSE & FORPLEJNING:
Følgende forventninger gør sig gældende for kontaktperson:
- Kontaktperson tager imod kunstnere ved ankomst, og vedkommende skal være til rådighed for praktisk hjælp før, under og efter arrangementet.
- Der skal være et aflåseligt rum til kunstnere, som enten A) får udleveret en nøgle til rummet eller B) der skal kunne låses op løbende af kontaktperson.
- Der sørges for forplejning til kunstnere i form af et let måltid (sandwich, varm anretning el.lign.) og drikkevarer - kaffe/the, vand og sodavand.
TEKNIK & LYDFORHOLD:
Følgende forventninger gør sig gældende for koncertstedet:
- 'Spil Dansk Solisterier' er et intimt arrangement, og det kan fint være stedets normale lydanlæg samt fagkyndige AV-person, der bruges. I behøver ikke leje professionelt udstyr samt personale ind.
- I har dog ansvaret for, at lydanlæg matcher både rummets og kunstners behov.
- Alle aftaler om teknik og lydforhold afklares mellem kunstner og kontaktperson forud for arrangementet - Spil Dansk indgår ikke i denne dialog.
LOGOER:
- Ved enhver form for markedsføring af arrangementet - på tryk som digital - skal logoer fra Spil Dansk og Dansk Solistforbund fremgå.
GRAFIK TIL MARKEDSFØRING:
- Benyt gerne Grafik til markedsføring, som følger med jeres kommunepakke.
- Alle vores samarbejdskommuner modtager en række grafiske elementer – heriblandt en personlig kommunevignet med jeres navn – der understøtter titlen og fortællingen om jeres engagement som Spil Dansk Kommune 2020.
SPIL DANSK KALENDEREN:
- Indtast arrangementet i Spil Dansk Kalenderen, så både I og vi nemt kan dele det med omverdenen.
- Vi har et tæt mediesamarbejde med DR - især de ti regionale P4 stationer - som vi servicerer med arrangementer fra Spil Dansk Kalenderen. Så i bedste tilfælde kan det give gratis omtale til jeres arrangement.
PR-PAKKE:
- Benyt plakater, roll-ups og t-shirts fra jeres PR-pakke. På den måde kan I nemt “flage” det store engagement jeres kommune bidrager med til Spil Dansk Ugen 2020 for både publikum, politikere og medier.
- NB: Det er kun Spil Dansk Kommuner med premium-versionen, der har adgang til en PR-pakke.
HVIS I AFLYSER MERE END 1 MÅNED FØR:
- De involverede parter (Spil Dansk, kunstner, kontaktperson og evt. styregruppe) forsøger at finde en ny dato for koncerten.
HVIS I AFLYSER MINDRE END 1 MÅNED FØR:
- Koncerten bortfalder uden kompensation.
HVIS KUNSTNER AFLYSER:
- Spil Dansk booker en ny dato med samme kunstner, eller finder en ny kunstner, der kan optræde på den aftalte dato.
- Der må gerne tages entré til 'Spil Dansk Solisterier'. I kan selv selv beholde denne indtægt.
KODA-BETALING SOM ALTID:
- Der gælder ingen særlige regler for Koda-betaling i forbindelse med Spil Dansk Ugen. Ligesom resten af året skal danske komponister og sangskrivere have betaling, når deres musik anvendes offentligt – se reglerne HER.
DEN LOKALE ARRANGØR HAR ANSVARET:
- Det er den lokale arrangør – det pågældende kulturhus, spillested, bibliotek, kirke, musikforening o.a. – hvor arrangementet afholdes, der står for Koda-betaling, medmindre andet er aftalt.
- Mange arrangører og institutioner har en aftale med Koda om koncerter og livemusik. Hvis ikke arrangøren har en aftale, skal der betales pr. koncert/arrangement.
- Hvis jeres styregruppe ønsker at afholde Koda-betalingen, skal denne kontakte Koda direkte for at indgå en aftale om Spil Dansk-arrangementerne i jeres kommune.
FÆLLESSANG ER EN UNDTAGELSE:
- Fællessang er undtagelsesvis fritaget fra Koda-betaling, selvom arrangementet er offentligt. Hvis der er andre musikaktiviteter i forbindelse med jeres fællessangsarrangement, skal der betales som normalt.
- Som arrangør af et Spil Dansk-arrangement fra Kommunepakken er det vigtigt, at du også læser Kommuneguiden med svar på generelle spørgsmål om samarbejdet mellem jeres kommune og Spil Dansk.