Mentorsession Rytmisk
Arrangørguide
Læring
Afholdes i perioden oktober - december 2020BOOKING TIDSFRIST:
- I skal booke dette arrangement via online bookingformularen senest fredag den 4. september 2020.
- Hvis I booker senere end fredag den 4. september bortfalder arrangementet.
EFTER I HAR INDSENDT JERES BOOKINGØNSKER:
- Vi kontakter de kunstnere, som I har ønsket, og arbejder på at booke hurtigst muligt (forvent ca. 10 arbejdsdage).
NÅR BOOKINGEN ER PÅ PLADS:
- Når aftalen om kunstnervalg samt dato & tidspunkt er på plads, kobler vi kunstner med jeres kontaktperson, der sammen planlægger de sidste detaljer om forplejning, praktik og teknik.
- Det er oplagt, at mentorsessionen foregår i et lokale på musikskolen eller i mentors studie-/øvefaciliteter.
KURATERING:
- Alle mentorer er nøje kurateret af Danske Populær Autorer (DPA), som står bag projektet. Det er professionelle mentorer af høj kvalitet, som jeres talent får glæde af.
JERES ØNSKER:
- Vi bestræber os på at booke jeres førsteprioriteter. Dog med det forbehold, at enkelte mentorers kalendere - tidsmæssigt & geografisk - kan være svære at indpasse i forhold til jeres ønsker.
VORES GARANTI:
- Vi garanterer - såfremt jeres ønsker til mentor ikke kan imødekommes - en tilsvarende mentorsession med en anden mentor.
BETALING:
- Danske Populær Autorer (DPA) betaler honorar og transport til alle medvirkende mentorer. Alle andre udgifter afholdes af den lokale arrangør og/eller kommune.
SAMARBEJDET:
- Mailkorrespondancen mellem Spil Dansk, mentor og kontaktperson udgør betingelserne for samarbejdet, og der udformes ikke en særskilt kontrakt.
HVAD ER TALENT?:
Talentet er gerne fra musikskolen, men kan også være tilknyttet et gymnasium, en højskole eller efterskole.
Er udøvende og/eller skabende musiker inden for den rytmiske genre.
Mellem 14-25 år.
Udviser stor interesse for sangskrivning, komposition eller at producere.
Behersker sit instrument (eller sang) i en sådan grad, at vedkommende kan få et ordentlig udbytte af mentorsession.
Optimalt set har talentet et pre-MGK eller MGK-niveau. Det er dog ikke et krav. Det afgørende er talentets interesse for selv at skrive eller producere musik.
NB: 'Mentorsession Rytmisk' kan også tildeles et rytmisk band (3-5 musikere), som skriver deres musik sammen.
TALENT:
Talentet forbereder sig forud for deltagelsen. Det kan f.eks. være, at talentet har forberedt at spille egne sange for mentor, eller har lyttet til mentors musik og forberedt spørgsmål til sangskrivningen.
Tilmeldingen til 'Mentorsession Rytmisk' betragtes som bindende.
Udgifter til evt. transport og forplejning i forbindelse med mentorsession afholdes af kommunen, musikskolen eller talentet selv.
KONTAKTPERSON:
Kontaktperson og dennes institution - typisk musikskolen - er ansvarlig for, at talentet er velinformeret om mentorsession, og hvad det vil sige at deltage.
Kontaktperson tager imod mentor ved ankomst og står til rådighed under sessionen.
Anviser et velfungerende undervisningslokale.
Der skal være et aflåseligt opholdsrum til mentor, som enten får udleveret en nøgle til rummet, eller der skal kunne låses op løbende af kontaktperson.
Der sørges for forplejning til mentor i form af et let måltid (sandwich eller varm anretning) og drikkevarer - kaffe/the, vand og sodavand.
LOGOER:
- Ved enhver form for markedsføring - på tryk som digital - skal logoer fra Spil Dansk og Danske Populær Autorer (DPA) fremgå.
GRAFIK TIL MARKEDSFØRING:
- Benyt gerne Grafik til markedsføring, som følger med jeres kommunepakke.
- Alle vores samarbejdskommuner modtager en række grafiske elementer – heriblandt en personlig kommunevignet med jeres navn – der understøtter titlen og fortællingen om jeres engagement som Spil Dansk Kommune 2020.
SPIL DANSK KALENDEREN:
- Indtast arrangementet i Spil Dansk Kalenderen, så både I og vi nemt kan dele det med omverdenen.
- Vi har et tæt mediesamarbejde med DR - især de ti regionale P4 stationer - som vi servicerer med arrangementer fra Spil Dansk Kalenderen. Så i bedste tilfælde kan det give gratis omtale til jeres arrangement.
PR-PAKKE:
- Benyt plakater, roll-ups og t-shirts fra jeres PR-pakke. På den måde kan I nemt “flage” det store engagement jeres kommune bidrager med til Spil Dansk Ugen 2020 for både publikum, politikere og medier.
- NB: Det er kun Spil Dansk Kommuner med premium-versionen, der har adgang til en PR-pakke.
HVIS I AFLYSER MERE END 1 MÅNED FØR:
- De involverede parter (talent, mentor, kontaktperson og Spil Dansk) forsøger at finde en ny dato for mentorsession.
HVIS I AFLYSER MINDRE END 1 MÅNED FØR:
- Mentorsessionen bortfalder uden kompensation.
HVIS MENTOR AFLYSER:
- Spil Dansk booker en ny dato med samme mentor, eller finder en ny mentor, der kan undervise på den aftalte dato.
- Da mentorsessionen er et lukket arrangement for 1 elev, og dermed ikke tilgængeligt for offentligheden, skal der ikke betales til Koda for dette arrangement.
- Læs mere om Koda-betaling i forbindelse med Spil Dansk HER.
- Som arrangør af et Spil Dansk-arrangement fra Kommunepakken er det vigtigt, at du også læser Kommuneguiden med svar på generelle spørgsmål om samarbejdet mellem jeres kommune og Spil Dansk.