Generelle henvendelser - info[a]spildansk.dk
For kunstnere - booking[a]spildansk.dk
Foreningen Spil Dansk
Gl. Kongevej 11-13
1610 København V
c/o Lydens Hus 5. sal
CVR: 35 92 19 74
Bank: 9570 11493009
MEDARBEJDERE:
Ricco Victor - Direktør - ricco[a]spildansk.dk
Uddannet trommeslager på Rytmisk Musikkonservatorium med musikerdiplom i 2004. Har tidligere arbejdet som musikunderviser i 12 år på musikskoler. Har som professionel musiker spillet mere end 1.000 koncerter, og spiller stadig i omegnen af 30 koncerter årligt med Mads Granum Kvintet og Martin Lutz Group.
Jeg er ofte brugt som oplægsholder, underviser og debattør. Derudover medvirker jeg i en række tænketanke og udvalg i musik- og kulturlivet: blandt andet i Christian Haves initiativ "Supertankeren" og i Kulturmødets Advisory Board.
Jimmie Nolsøe - Booking & Kommunikation - jimmie[a]spildansk.dk
Det hele startede med ‘Wonderwall’. Dengang var jeg 16 år, og havde netop lært sangens fire grundakkorder på pappas guitar. Siden da har jeg haft fornøjelsen af den medrivende hverdag på et par mindre musikselskaber, gået i den hårde bureauskole hos FRONT PAGE (PR) og VERY (marketing) og været med til opstarten af MUSIC BUSINESS 2020.
Jeg er cand.comm.’er fra RUC (2010) og startede under specialetiden en beskeden musikklub i Kødbyen under navnet FLÆSK - simpelthen fordi den lå på Flæsketorvet. Siden august 2015 har jeg været tilknyttet Spil Dansk. Når jeg ikke booker, laver web eller diskuterer musik med kollegaerne, så bruger jeg en del tid på mit soloprojekt - TO MY GREEN LANDS.
Anders Houmøller - Freelancejournalist - andershoumoller[a]gmail.com
Jeg er journalist, musikanmelder og forfatter og har siden 2010 hjulpet Spil Dansk med at få skærpet profilen i de danske medier med kommunikationsstrategi og mediekontakt. Jeg er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1993 og skrev for Frederiksberg/Vesterbro Bladet 1994-1998.
Jeg er allround freelancejournalist med speciale i musik/kultur og har leveret artikler til en stribe danske medier. Jeg har været fast musikanmelder ved Jyllands-Posten siden 2001 og har udgivet ni bøger, hvoraf flere er bestsellere: Bl.a. min biografi om den vestjyske rock-poet Johnny Madsen ("Særling fra verdens ende") - og min biografi om en af Danmarks største forfattere, Bjarne Reuter ("En som Bjarne Reuter"). Min hjemmeside: Se her
Maja Höhn - Kommunikationsmedarbejder - maja[a]alsang.dk.
Jeg har sunget fra jeg kunne gå, og jeg der findes ømme hjemmevideooptagelser af mig som barn, der – mens jeg hjælper min mormor med at gøre rent – trisser rundt og synger absolut selvopfundne melodier med dertilhørende volapyktekster. Siden da er min musikalitet blevet sat lidt mere i system, og jeg spiller nu klassisk klaver og er altsanger i vokalgrupperne Papaya og Dopplers.
Min store interesse for musik og kultur førte til en studenterhue fra Skt. Annæ Gymnasium med linjefagene musik, engelsk og drama. Jeg er ny-udklækket cand. Mag. i Moderne Kultur og Kulturformidling, og arbejder nu som kommunikationsmedarbejder for ALSANG 2020.
August Flood Lundberg - Studentermedhjælper - august[a]alsang.dk.
Jeg er musikalsk uddannet på musik- og sangskolen Sankt Annæ Gymnasium, hvor jeg gennem mine tidlige drengeår har sunget 1. sopran i Københavns drengekor over en lang årrække. Dette har givet mig en musikalsk opvækst og forståelse indenfor musik, som jeg nu benytter aktivt i forbindelse med mit nuværende mandskor (Det Kongelige Kantori), hvor jeg nu synger 1. bass.
Udover min musikalske baggrund, så har jeg en interesse indenfor bla. grafisk design, videoredigering, dronefotografering, SoMe, hjemmeside opsætning og er en “all-around” type hvad angår IT. Mine selvlærte kompetencer bruger jeg nu i mit arbejde hos hhv. Spil Dansk og det nye projekt ALSANG 2020. Senest er jeg startet under uddannelse på Københavns Erhvervsakademi og arbejder sideløbende på min hobbyvirksomhed Ekko Dronefoto.